Afslutningen på Aarhus Symfoniorkesters vintersæson var usædvanlig med den første danske opførelse af Mahlers ottende symfoni uden for København. Ved uropførelsen i München i 1910 var der 1030 medvirkende, og det store værk fik derefter tilnavnet ”Sinfonie der Tausend”, de tusindes symfoni. Siden er symfonien yderst sjældent blevet spillet og sunget af så mange medvirkende. I Aarhus var der rundt regnet ”kun” 250 medvirkende, hvilket langt fra var til rekordbogen, men det viste sig at være et ideelt antal, for symfonien klang fint afbalanceret, stærkt og flot i Symfonisk Sal. Opførelsen var endnu en triumf for koncertsalens akustik, der altså rummer hele spektret fra kammermusik til ”de tusindes symfoni”.

Leif Segerstam kan være en vildt og varmt omfavnende dirigent, men her glædede han også med en yderst behersket gengivelse, som både klart og stærkt trængte ind i Mahlers kolossale univers. Mahler ville her skabe et værk, som ”måtte være som verden”. Derfor valgte han som tekstgrundlag dels en middelalderlig katolsk kirketekst, pinsesekvensen ”Veni creator spiritus” (Kom, skaberånd), som han trak i en humanistisk retning, og dels slutscenen af Goeths ”Faust”, et humanistisk verdensbillede, som han gav næsten et religiøst anstrøg, selv om han komponerede denne store afsluttende del med tydelig sans for operastilen.  Sådan klarede Mahler også på en overvældende måde at arbejde sig fri af de personlige problemer, som ellers ofte prægede hans musik.

Aarhus Symfoniorkester viste sammen med Randers Kammerorkester og Prinsens Musikkorps, det sidste placeret som såkaldt fjernorkester, at 109 musikere kan klinge overvældende i en relativt lille sal uden at være anmassende. Når Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad i 2017, er der faktisk ingen begrænsning for, hvad man kan varte publikum inklusive udenlandske gæster op med.

Kor og solister

Koret var sammensat af mange enkeltkor med Den jyske Operas Kor og det lokale Sct. Pauls Kantori tilsat korister fra hele seks lokale kor plus Filharmonisk Kor Odense. Dertil kom drenge fra Herning Kirke samt Sct. Clemens Drengekor Aarhus, som begge er af en driftssikker kvalitet, som det altid er en fornøjelse at have til rådighed. Så mange kor, som ikke arbejder sammen til hverdag, og alligevel klang alle disse sammenførte korsangere, som havde de oparbejdet en årelang fælles erfaring.

Solisterne var godt sammenstillet, faktisk bedre end til den seneste opførelse jeg har hørt i Carnegie Hall i New York. De var endnu et bevis på opførelsens kvalitet af samarbejde. Øverst i salen klang sopranen Elisabeth Meyer som en stemme i det høje, og nede på scenen var det to nok væsensforskellige sopraner som Nikosazana Dimande og Ann Petersens i samklang som mezzosopranerne Elisabeth Jansson og Agnes Zwierko. Også mandssiden var stærk med den sikre svenske tenor Per Håkan Precht i det vanskelige tenorparti, Morten Frank Larsen som en populær barytongæst og den stærke bas Peter Lindroos. Endnu engang skal Leif Segerstam nævnes for at holde fast i og afbalancere dette vældige udbud i en tolkning fyldt af klarhed. Det var i virkeligheden også en fysisk præstation.

Begejstringen viste, at publikum tydeligvis var overvældet af en overvældende opførelse.

Koncerten gentages lørdag 4. maj kl. 16., og det anbefales at prøve at få billetter. På forhånd var kun den her omtalte første opførelse udsolgt.

Læs også omstående introduktionsartikel til symfonien: ”Før Mahlers gigantiske 8.”  Videre artiklen om Aarhus Symfoniorkesters sæson 2013-2014, hvor der igen opføres et gigantværk som Schönbergs romantiske ”Gurrelieder” efter J.P. Jacobsen

Foto: Leif Segerstam (af Richard Haughton)