Bo SkovhusBO SKOVHUS er nomineret til den tyske teaterpris DER FAUST for bedste operapræstation på en tysk scene i den forløbne sæson. Det er for titelpartiet i Arribert Reimanns „Lear“, som havde premiere på Hamburgs Statsopera 15. Januar i år. Operaen og forestillingen blev desværre ikke bemærket af den danske presse. Skovhus har sunget mange store partier i Hamburg siden 1991. Hans Wozzeck er indspillet på cd, hans Don Giovanni blev et tilløbsstykke, grev Danilo i "Den glade enke" blev betegnet som enestående, Jevgenij Eugen Onegin har han sunget på mange store scener som også Mandryka i Richard Strauss‘ "Arabella".

Den tyske teaterpris DER  FAUST er teaterlandet Tysklands svar på Reumert-priserne herhjemme. Reumert kom faktisk først. Den uddeles af Der deutsche Bühnenverein, forbundslandenes kulturstiftelser og  Die deutsche Akademie der Darstellenden Künste. Priserne er færre, end hvad den danske Reumert-komité har at gøre godt med, men musikteatret er i modsætning til herhjemme lige så væsentlig som det talte teater. Uddelingerne finder sted i Erfurt 10. November. Der er tre nomineringer i hver kategori. Bo Skovhus er oppe mod to lovende sopraner, Nicole Chivalier som Violetta i Verdis „La traviata“ i Hannover og Ana Durlivsky i Bellinis "La sonnambula" i Stuttgart.

KLASSISK MUSIK BLIVER MERE POPULÆR og er foran rock-og popmusik i salgstallene til koncerter etc. Tallene er dog fra Tyskland, som altid har været foran os med hensyn til seriøsitet i kulturlivet, musikundervisning i skolen og en mere begavet kulturdækning i aviser og tv og radio. Men derfor kan en undersøgelse foretaget af Nürnberger Marktforschungsinstitut GfK godt fortælle os noget. Antallet af klassiske koncerter er på 30 procent af det samlede marked med levende musik. Mens 15,5, af alle tyskere i 2011 overværede en klassisk koncert eller opera, var det kun 14,1 procent til rock- og popkoncerter m.m. Arrangører af klassisk koncerter har dog fortsat det problem, at det stadigvæk er den såkaldte sølv-generation, som foretrækker klassisk musik. Billetpriserne til rock og pop forblev med gennemsnitligt 36,50 euro dog højere end til klassik musik med et snit på 31,73 euro.

KLASSISK MUSIK I TOP. „Be My Love“ med den fremragende operatenor Joseph Calleja, som blev opdaget på Det kgl. Teater, da han sang hertugen i „Rigoletto“, er som allerede fortalt steget til tops i salgstal herhjemme foran al pop- og rock-musik. Det er sket før med klassisk musik. „Karajan Adagio“, med Herbert von Karajan og Berlinerfilharmonikerne gjorde det samme i efteråret 1995 foran Kim Larsen og forblev der i mange uger. Ole Jochimsen fra DG/Universal var i Wien for at overrække dirigentens enke Eliette von Karajan en guldplade og en platinplade, opnået efter tur i salgstal. Derefter sluttede det med en munter lille fest på en heuriger, hvor Eliette von Karajan både sang og dansede. En uforglemmelig dag også for denne skribent. Også salget af „“De tre tenorer“ blev i Danmark det største i verden, når landets indbyggertal regnes med. Der blev solgt 225.000 LP/MD/CDer, og den sælges stadig.

PENGE ER EN MANGELVARE i operaen som overalt. Dog tilsyneladende ikke på alle punkter. La Scala operaen i Milano skal spare, og lønningerne også til cheferne er sat ned med 10 procent. Det skal være med til at betale La Scalas gæld, som forventes at gå ned fra syv til 4,5 millioner euro.  Der trækkes også 10 procent af musikchef Daniel Barenboims honorar. Han tager det nu ikke tungt, og han behøver det heller ikke, selvom operachefen Stephan Lissner tjener mere, nemlig i følge den britiske avis Telegraph en million euro om året.

De beløb slår den private Metropolitan Operaen i New York dog. Den berømte dirigent James Levine tjente i 2010 2,1 million dollars, hvilket er 39 procent mere end i 2009. Men i september 2011 blev Levine svækket, og i år har han slet ikke været i stand til at dirigere. Han vil selv gerne i gang næste år, men det er tvivlsomt, om han kan. Tallene fra The Met fortæller, at Levine tjente mere end operachef Peter Gelb. Det er Metropoltans „Tax return“, som sladrer. Mere overraskende er det måske, at de bedste scenefunktionærer, som har meget store ansvar, tjente op til 436.097 dollars. Tag regnemaskinen frem. Valutakursern for dollars er ca. 580, for euro ca. 745.
 
KENT NAGANO, amerikansk-japansk dirigent, ventes udnævnt til ny generalmusikdirektor på Hamburgs Statsopera, men rygterne herom har sat gang i voldsomme diskussioner både blandt fagfolk og i pressen. Kent Nagano er en fremragende koncertdirigent, men han har ikke haft den samme succes som operadirigent. Han forlader nu Den bayerske Statsopera i München som generalmusikdirektør, senest uden den store succes som dirigent af Wagners „Nibelungens ring“. Han kritiseres for ikke at have tilstrækkelig indsigt i standarrepertoiret, og det er et problem for en operachef, som skal være parat til at overtage et stort repertoire med kort varsel i tilfælde af sygdom og lignende. Sangstemmer betragtes heller ikke som hans stærke side.

Derimod har Nagano en lang række kunstneriske sejre bag sig som dirigent af koncertrepetoiret. Der er heller ingen tvivl om, at Göteborg Symfoniorkester har fået en fin kontrakt med Nagano, som skal være det svenske toporkesters konsulent og chefdirigent, som altså hverken er  et heltidsjob eller et halvtidsjob.

METROPOLITAN OPERAEN I NEW YORK åbner 24. September sæsonen med en ny opsætning af Donizettis „Kærlighedsdrikken“, som det er korrekt at oversætte „L’elisir d’amore“ med. Den har nemlig intet at gøre med hverken gammeldags eller moderne elskov. Åbningsaftenen på The Met er altid speciel. Sponsorerne får lov til at betale overdimensionerede billetpriser og bagefter deltage i en diner, hvor maden er dyrere, jo nærmere man sidder stjernerne.

I år kommer de tæt på Anna Netrebko som Adina, Matthew Polenzani som hendes naive tilbeder Nemorino og Mariusz Kwiecien som rivalen Belcore. Hvor populær operaen end er, så er det første gang, at den åbner en sæson på The Met. Bartlett Sher sætter i scene. Så ved publikum, hvad det får. Han kommer fra Broadway og står for et elegant show. Han har allerede sat Rossinis „Barberen i Sevilla“ (2006), Offenbachs „Hoffmanns fortællinger“ (2009) og senest Rossinis „Le Comte Ory“ (2011) op. De skal alle nævnes, fordi de dels  er blevet vist i danske biografer og er at få på dvd. Anna Netrebko debuterede på The Met i 2002 som Natasja i Prokofiefs „Krig og fred“ og har for længst passeret de 100 forestillinger på The Met.

ANNA NETREBKO er også en kvik pige, når hun skal svare på journalisters mere eller mindre udspekulerede og mere eller mindre begavede spørgsmål. Den tyske ugeavis Die Zeit fyrede 99 spørgsmål af til hende. Netrebko mener det umuligt at vælge mellem Verdi og Puccinii, mellem Donizetti og Puccin, men hun vælger „i øjeblikket“ Putin frem for Medvedev. Ellers svarer hun kategorisk ikke på politiske spørgsmål. Hun vælger den russiske nationalret borsjtj (rødbedesuppe serveret med sur fløde) frem for østers, og når det gælder kærlighed eller karriere: „Naturligvis kærligheden“.

Anna Netrebko Netrebko har aldrig drømt om at synge duet med den "usammenlignelige tenor" Paul Potts: "Han er mig meget sympatisk. Men jeg mener, at vi arbejder i forskellige erhverv. Han er snarere en entertainer". På spørgsmålet, hvorfor mennesker synger, svarer hun: "Mennesker vil optræde og gøre indtryk på verden. Se på talentshowene i tv. Jeg tænker ofte: Snart vil der ikke være arbejdende mennesker mere. Enhver vil stå på scenen og være en stjerne. Hvis verden kun består af stjerner, ville jeg træde tilbage Jeg ville have en bondegård, hyppe kartofler, producere min egen mælk. Og jeg ville være meget lykkelig".

Die Zeits journalist bliver efterhånden mere faglig og spørger, om hun er kontrolleret eller emotionelt ophidset på scenen?. "Lad os sige det sådan. Jeg oplever øjeblikke på scenen, da mine følelser fører mig bort. Specielt i de senere år. Emotionerne er blevet dybere. Jeg føler stærkere end tidligere. Erfaringerne, det at være ældre, gør mig til et meget følsomt menneske."

Lyver operaen? "Opera er en fortryllende løgnerske. Operaen lyver. Musikken i operaen taler sandt." Tilsvarende svarer Nettreko på spørgsmålet, om Don Juan voldtager Donna Anna: "Hemmeligheden på dette åbne spørgsmål ligger i musikken." Er opera kitsch? Ja, delvist mener Netrebko, men: "Når en operaopførelse er god, når stærke sangere og en stærk iscenesærttesle finder sammen, så er operaen enhver anden kunstform overlegen. Så er opera den mest tidssvarende og mest gribende kunst i vor tid."

På spørgsmålet, hvornår hun synger sin første Isolde, røber hun: "Spørg mig hellere om min første Elsa (i "Lohengrin"). Jeg vil gerne synge hende i 2016 i Dresden med maestro Thielemann". Grunden til hendes forbehold er: "Tysk er et ekstremt krævende sprog at synge på. Jeg vil arbejde meget hårdt."
  
Bo Skovhus indstillet til fornem teaterpris i Tyskland

Anna Netrebko forbereder sig på Wagner