af John Christiansen - d. 6. marts 2015
Et velskrevet og godt argumenterende debatindlæg af to rådmænd fra Odense og Aalborg om kulturstøtte, som er skrevet til Politikens læsere. Det er et væsentligt bidrag til en debat, som ikke må glemmes, men som ofte bliver det - Ekstra: Finalisterne klar til den internationale klaverkonkurrence i Aarhus.
Kulturpolitiske debatter har i den senere tid også fundet
vej til jcKlassisk. Det har især drejet sig om den politiske sjofling af Aarhus
Symfoniorkester af byens styre ikke mindst set i forholdet til
Odense og Aalborg, og om DRs og kulturministerens fyring af
Radiounderholdningsorkestret. I den sidstnævnte debat fik også københavnerne
pludselig grund til at protestere, og de protesterende var på vej til at vinde.
Men en kone, som sammen med armlængdeprincippet dansede ”Hen til kommoden og
tilbavs igen”, kom i vejen .
Nu skal vi være alvorlige. To kulturrådmænd, Jane Jegind, by-
og kulturrådmand i Odense, og Mads Duedahl, sundheds- og kulturrådmand i
Aalborg, har sammen skrevet et kortere, men indholdsrigt og væsentligt
debatindlæg i Politiken den 23. februar.
Avisen følger endda samme dag op med en baggrundsartikel. Man vil naturligvis bemærke, at kulturrådmanden
i Aarhus ikke er med, men det vil næppe overraske i denne sammenhæng. For de to
skribenter gælder det om at gøre opmærksom på, at hovedstadens kultur forkæles
med midler til kulturlivet, mens provinsens kultur sjofles:
”Jyder og fynboer kan
blot se til, mens det kulturelle landskab tipper så meget mod øst, at vi er
lige ved at vælte helt til Sverige”, hedder det i denne opfrisker til
Politikens københavnske læsere og ikke mindst brevskrivernes ”kære politiske kollegaer”, som
opfordres til at tage ansvar.
Naturligvis skal
landets hovedstad have visse fortrin, og Det Kongelige Teater skal selvfølgelig
ikke flytte til Lemvig”, lyder det beroligende, ”men kulturinstitutioner uden for hovedstaden skal have mulighed for at
eksistere på et ordentligt grundlag.”
Og et væsentligt spørgsmål stilles: ”Hvad gør vi, når vi gang på gang kan dokumentere, at de statslige
støttekroner til kunst og kultur uforholdsmæssigt og uden reel begrundelse
havner i hovedstaden? Er det for eksempel ikke værd at diskutere, hvorfor
hovedstadens zoologiske anlæg modtager det samme i statsstøtte som alle
Danmarks andre zoologiske anlæg tilsammen? Og et andet spørgsmål, som er nærmere
denne websites hovedområde, nemlig den klassiske musik, lyder:
Hvorfor betaler København
ikke for musikken
Eller hvorfor Copenhagen
Phil modtager 41.450.000 kroner i (stats)tilskud, uden at der stilles krav om
så meget som en eneste kommunal krone i medfinansiering, når Aalborg, Aarhus og
Odense Kommune er forpligtet til at finansiere halvdelen selv.” Til
orientering: Copenhagen Phil hed engang Sjællands Symfoniorkester. Og til sammenligning:
Aalborg Kommune betaler 27,8 millioner kroner til sit symfoniorkester. Så har
Aalborg i øvrigt bygget en bedre koncertsal i Musikkens Hus end hovedstaden har. Men det er en anden historie.
I Politikens oversigt over statslige og kommunale tilskud falder
det også i øjnene, at kunstmuseet Arken, som let nås fra København, årligt
modtager 32 millioner kroner fra staten, mens Aros i Aarhus, som har langt
flere gæster og som betyder væsentligt mere for vort internationale ry, kun
modtager 17 og en halv millioner kroner, mens Brandts i Odense er nede på
næsten tre millioner.
Debatten om kulturstøtte til København kontra til provinsen
er gammel. Men som Mads Duedahl siger: ”Bare
fordi en debat er gammel, er den ikke nødvendigvis forkert.”
Man må håbe på, at en gammel debat nu er startet på ny – og
at den vil fortsætte her op imod valget i et andet spor end det vante, som beskrives
således af rådmændene Jegind og Duedahl:
”Ministre, styrelser
og langt de fleste ansvarlige politikere har deponeret deres beslutningskraft i
armlængdeudvalg. De tør ikke mene noget og tage stilling, men kaster i stedet
rundt med aber og siger, at det er de andres bord.”
Internationale pianister klar i Aarhus i aften
I aften slutter den tredje store internationale
klaverkonkurrence i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Og der er endnu
billetter at få til finalekoncerten kl. 19.30. De fire pianister, som er
nået frem i kategorien for de ældste unge pianister, er en pige/kvinde og
tre drenge/mænd. Hun er den 19-årige Irma Gigani fra Georgien, som vil
spille en sats fra Chopins anden klaverkoncert, som Aarhus
Symfoniorkester opførte i onsdags med den nu 13-årige Davit Khrikuli
fra Georgien, vinderen af de yngstes konkurrence for to år siden.
De
tre drenge/mænd spiller alle førstesatsen af Tjaikovskijs store første
koncert i b-mol. De er italieneren Alberto Ferro, sydkoreaneren Myeong Kim og
østrigeren Philipp Scheucher. De to første er fra årgang 1996, den
sidste fylder 22 år, når han er vel hjemme igen.
Det
er allerede afgjort, hvem de tre prisvindere i konkurrencen for de
yngre er, men placeringen afsløres først lørdag aften. Den yngste er den
12-årige australier Joshua Han, som har konkurreret med englænderen
George Harliono-Evans og Eliza Llyuchereva fra Georgien, som synes at
have fattet ekstra interesse for konkurrencen i Aarhus. De to
sidstnævnte er begge 15 år.
Sidste: Vinderen af klaverkonkurrencen for de16-21 årige blev østrigeren Philipp Scheucher foran italieneren Alberto Ferro. I klassen for 9-15 årige vandt englænderen George Harliono-Evans. Læs mere om finaleaftenen i artiklen, som er på jcKlassisk.dk søndag.
Foto: Det nye Musikkens
Hus i Aalborg.