Det er altid spændende, når eleverne på Aarhus Teaters Skuespilleruddannelse i deres fjerde og sidste år skal stå frem på scenen for publikum. Det sker to gange, nu først i en præsentationsforestilling og til foråret i selve afgangsforestillingen. For os, der skriver om forestillingerne, er der en forskel. Vi må skrive om den aktuelle forestilling som helhed, men vi må ikke anmelde enkeltpræstationer.

Det behøves heller ikke i danmarkspremieren på tyskeren Falk Richters ”Electronic City”. Det er et ensemblestykke mere end de fleste andre, og det er med til at gøre den speciel. Den giver et broget billede af, hvordan det moderne samfund i stigende bliver fattigere på individualister. Vi bliver alle mere og mere ens. Falk Richter lader endda kæresteparret Tom og Joy hver blive spillet af to forskellige skuespillere. Undertiden glider alle seks personer endog sammen i to gange én af hvert køn.
 
Det er også teater i teatret. Vi følger en filmoptagelse, som kan forvirre os nede i salen. Her er ikke noget med en eksakt handling. ”Hvad er det her for en genre? Har vi lagt os fast på noget”, udbryder én. En anden vil det umulige, nemlig have en anden rolle. Men der er ikke andre roller end den tildelte.

Vi er mange steder i denne moderne electronic city. En speciel atmosfære af venten og venten, som langt de fleste af os kender til, er ved lufthavnens kuffertbånd. Hvor kommer de alle fra? Hvor skal de hen? Seatle. New York. København. Hotel eller intensiv afdeling? Det er lige meget. Alt er ens. Et spørgsmål hænger i luften: Når de/vi det?

Det er billede på billede i en broget forvirring, mens køen foran den toldfri forretning bliver større og større, og den stressede sælgerske går i jorden angst for at miste sit job. Det er ikke nødvendigt at tænke højt på betydningen af de enkelte scener. Der er rigeligt i Falk Richters teatersprog til at genfinde realiteter fra livet omkring os. Og vi vil hver for sig genfinde meget forskelligt i dette kaos.

Til sidst ligner scenegulvet i Kisser Rosenquists scenografi en svinesti, et tydeligt tegn på, at ”Electronic City” er ægte tysk Regietheater, hvor forfatteren har ført regi. Men et af de afgørende plusser teatermæssigt er, at der er masser af formidlende glimt af humor i et ellers alvorligt samfundssyn.

Alexa Ther har sat i scene med sikker sans for at underholde og fortælle om mennesker på én og samme gang. De seks unge skuespillere, som udnytter chancen, er Helle Rossing, Josephine Raahauge, Marie-Lydie Nokouda, Thomas Nielsen, Ole Ellersgaard og Jakob Svarre Juhl nævnt i den rækkefølge, som de har i programhæftet. Den syvende og sidste af årets skuespillerkandidater, Mathias Hedegård Andersen, vil senere på året fremføre Albert Camus’ monolog ”Den fremmede”.

Falk Richter: Electronic City. Skuespilleruddannelsens afgangshold.
Aarhus Teater Stiklingen til 11. november, Hippodromen Folketeatret København 15.- 18. november.