Sidste nyt: Onsdag meddelte Kasper Holten sine kolleger, at han forlader sin stilling som operachef på Royal Opera House i London fra marts 2017. Alex Beard, operaens chief executive, tilbød ham ellers for nylig en kontraktforlængelse på  fem år efter august 2016, men Holten har i stedet bedt om og fået en forlængelse på syv måneder. I marts 2017 har Holten og chefdirigenten Antonio Pappano premiere på en ny opsætning af Wagners "Mestersangerne i Nürnberg". Kasper Holten rejser hjem fil til København, fordi han og instruktøren og koreografen Signe Fabricius har børn, som de ønsker skal være i nærheden af deres familier og gå i skole i Danmark..Kasper Holtens afgang følges af store ord om ham fra Covent Garden Operaens øvrige ledelse. 

I terrorens skygge

La Scala Operaen i Milano holder hvert år sæsonåbning den 7. december. Det er dagen for byens og operaens skytshelgen Sankt Ambrosias. Der er tradition for, at der er demonstrationer uden for det berømte teater, når operapublikummet fra pengeeliten ankommer. I år var der ingen demonstrationer. I stedet var politiopbuddet ekstraordinært stort i skyggen af terrorfaren. Milanos berømte operahus og byens pragtfulde domkirke skulle være mål for terrorhandlinger af sympatisører fra den såkaldte ”Islamistiske Stat”. Ifølge beretninger fra den østrigske Ô1-Morgenjournal havde også FBI berettet herom.

Foruden de italienske sikkerhedsfolk var 700 soldater delvist i civilt bragt i stilling. Der var endda indfløjet ekstra amerikanske sikkerhedsfolk. Skytter var anbragt over alt. Alle gader omkring operabygningen havde i flere dage været lukket. Enhver indgang til operaen var forsynet med metaldetektorer. En kvinde på indkøb i det over for testret liggende historisk pragtfulde glaskompleks Galleria havde stillet en indkøbspose fra sig og glemt den. Det gav et kaos, som fik et let komisk skær over sig, hvilket italienerne godt kunne more sig over bagefter. ”Der må garanteres den største sikkerhed, samtidig med at der fremover må føres et normalt liv”, betonede den italienske kulturminister Dario Franceschini.

Der var tomme pladser i La Scala mandag aften. Nogle havde foretrukket at holde sig væk. Men næsten alle billetter var blevet solgt. De dyreste premierebilletter kostede 2.400 euro, altså rundt regnet 18.000 kr. Det er flere gange det, som mere almindelige operagængere betaler for billetterne til de følgende opførelser. Så kan man tænke over, at aftenens komponist var Giuseppe Verdi, en stor komponist, men et menneske nede på jorden, der som politiker kæmpede for demokrati og ligeværdighed og brugte sin egen formue til at hjælpe andre. Og på scenen spilledes hans opera om Jeanne d’Arc, den franske frihedskæmperinde og hendes død for Frankrig.

Tv transmissionen fra La Scala

Den tysk-franske tv-station Arte transmitterede fra La Scala, og den tyske sender, som bringer meget mere kulturstof end for eksempel DR, fås i mange danske tv-abonnementspakker. Forhåbentlig har mange læsere haft mulighed for at kunne følge med. Det blev ikke den størst tænkelige operaoplevelse med Verdis tidlige opera ”Joanna d’Arca”. Den semisceniske koncertopførelse på festspillene i Salzburg i 2013, udgivet af DG på cd’er, virkede i al sin enkelhed både scenisk og musikalsk stærkere. Prægede al uroen omkring opsætningen også den store titelrolleindehaver Anna Netrebko, som også sang i Salzburg?. Hun gav inden premieren udtryk for, at den megen ståhej ikke just var af det gode for hendes stemme.

Nu til tv-transmissionen på Arte. Jeg vil begynde lidt skævt. Det østrigske netprogram Merkers mini-lederskribent omtalte på forhånd risikoen ved at være med til premieren, men mente, at La Scala med det store sikkerhedsopbud denne aften måtte være det mest sikre sted at opholde sig, og skrev som afslutning: ”Jeg har derimod angst for Artes moderator Annette Gerlach, som har forberedt et anslag på mine nerver”. Jeg er forstående, for det er ubegribeligt, at en tysk kvalitetssender som Arte sætter en parodi på en snakkende society- blondine til at præsentere store operapræsentationer.

Første gang siden 1845

”Giovanna d’Arco” blev uropført netop på La Scala i 1845, men den har i de 70 år siden aldrig været opført der igen. La Scalas chef fra september i år, Alexander Pereira betonede: ”Jeg begriber ikke, hvorfor den ikke har været opført så længe”. Allerede under ouverturen kunne man mærke, at også den nye musikchef Riccardo Chailly havde lyst til at gøre en indsats med operaen. Han har altid interesseret sig for det halvglemte repertoire, hvilket også ses af hans mange indspilninger for Decca.

Musikalsk er der mening i at tage den 32-årige Verdis syvende af 26 operaer op igen. Musikken indeholder så megen af Verdis karakteristiske gå på-energiske musik, som smitter. Handlingen er derimod noget rod, og som sådan fungerede den også i parret Moshe Leisners og Patrice Cauriers opsætning. I min foromtale her på jcklassisk.dk gjorde jeg opmærksom på, at de før har ladet personerne komme på scenen sammen i forskelligt tøj og iklædning fra forskellige århundreder. Således også her. Men det havde det en mening.

Soleras operatekst er en bearbejdelse af Schillers drama, som ikke er ret historisk. Operaens handling er endnu længere fra den historiske virkelighed.  Ingen af stederne dør Jeanne/Giovanna på bålet, men på slagmarken. Men hvad der sker forinden, er oftest det rene vrøvl, Men Verdi kunne nu alligevel skrive stor musik til arierne, hvor handlingen står stille og uddyber tanker og følelse. Her har de to instruktører taget det nok fornuftige skridt videre at lade alt foregå udelukkende i hovedet på Giovanna, i hendes drømme og i hendes tanker. Derfor kan Anna Netrebko gå omkring i en enkel hvid kjortel og møde sin kongedrøm i guld fra hår til tå. Men hvis man lod være med at tænke på, hvad der egentlig skete, kunne man nyde nogle store, flotte scenebilleder.

Store sangere

Anna Netrebko skuffede mig. For en gangs skyld syntes hun tvivlrådig og i ladt i stikken i en tung kostumering, hvilken personlighed Giovanna egentlig er. Man måtte konstatere, at operaen fejler på det punkt, uanset at Giovanna fået flere både dejlige og karakterfulde arier og scener. Netrebko virkede rigtigt nok lidt stresset, men der var da megen vidunderlig sang at høre. Den italienske tenor Francesco Meli havde et glimrende tag på kong Karl den 12. af Frankrig. Det er ellers et vanskeligt parti, fordi det svinger mellem den tidlige Verdis videreførelse af bel canto stilen, den smukke sang, og en foregribelse af den italienske heltetenor stil, som hos Verdi kulminerede med Otello. Den tredje hovedperson er Jeannes noget forstyrrede far, bonden eller hyrden Jacob eller Giacomo, som udleverer sin datter til den engelske fjende, fordi han mener, at Jeannes ideer om, hvad der sker og hvad hun skal gøre, er imod Guds ord. Den italienske baryton Devid Cecconi overtog med stor sikkerhed rollen fra Carlos Alvaros, som blev angrebet af bronkitis.

Opførelsen kunne trods alt ikke indgå at gøre indtryk. Den ledte også tankerne hen på de mørke dage forleden i Paris, selvom temaet om den franske heltinde var sat på længe før. I den netop påbegyndte sæson står 15 forskellige operaer på programmet på La Scala. Deraf er de otte værker hentet fra italienske repertoire. Sæsonen 2016-2017 åbnes næste 5. december med Puccinis ”Madama Butterfly” naturligvis dirigeret af Riccardo Chailly.

Velkommen til La Scala operaen i 2015. Foto Avisen La Stampa, som er hjemmehørende i Torino