Placido Domingo blev verdenstenor i slutningen 1960’erne. Nu som 77-årig eller i virkeligheden nok 76-årig,er han en solid baryton men stadig på verdensbasis.  Med alderen har han tilmed dirigeret mere og mere. Alt i alt en enestående karriere. Forleden oplevede Domingo så noget, som han har været (næsten) forskånet for. Da han alene trådte frem foran scenetæppet i Wagners festspilhus i Bayreuth efter at have dirigeret ”Valkyrien”, blev han mødt af en buh-koncert. Der var også bifald, men buh-råbene var så kraftige, at Domingo ifølge anmeldernes beskrivelser ”tabte ansigtet” i forbløffelse. Hvad skete der?

Bayreuths festspilleder Katherina Wagner havde for første gang i festspillenes historie og mod oldefar Richard Wagners ideer besluttet at opføre ”Valkyrien” alene og ikke som et led i en samlet opførelse af de fire operaer i ”Nibelungens ring”.  Man havde i 2017 sagt farvel til Frank Castorfs meget omdiskuterede iscenesættelse af ”Ringen”, så ”Valkyrien” får et ekstra år nu. Hvorfor Katherina Wagner vil have dirigenten Domingo til Bayreuth kan man kun gisne om. Omkostningerne med at opføre ”Valkyrien” kun to gange er større end de økonomiske fordele, så det er ikke for pengenes skyld. Er det for reklamens skyld, har Katherina fået den, men ikke af den positive slags.

Hvorfor blev dirigenten Domingo så buhet ud? Jeg har hørt ham som dirigent og kan sagtens forestille mig det og genlæser det i alle anmeldelser. Han brugte 20 minutter mere om ”Die Walküre” end hans forgængere i den samme iscenesættelse. Det gik specielt ud over tenoren Stephen Gould som Siegmund, der blev tvunget til at holde sine lange toner længere end både nødvendigt og behagelgt. Den østrigske avis Kurier skriver, at Catherin Foster, Brünnhilde i flere år i Bayreuth, på ordene ” trotzt ich dein Gebot” (trodser jeg dit bud) stampede i gulvet med sigte ned mod dirigenten. Det kan så være anmelderens overdrevne fejltolkning. Men resultatet var patos i stedet for drama, og ofte var det ved at gå i stå. Det skortede på spænding. 

Det skal understreges, at Placido Domingo synger og ikke dirgerer, når han den 14. januar kommer til Musikhuset Aarhus med fuldt orkester. 

Til nytårskoncert i Wien

Domingo har sagt, at han havde to store ønsker, at dirigere i Bayreuth og at dirigere Wiener Phiharmonikernes nytårskoncert. Her bestemmer musikerne selv, hvem der dirigerer, og de har valgt Christian Thielemann som dirigent af næste sæt nytårskoncerter, der fuldstændigt identisk finder sted den 30. og 31. december og 1. januar. Det bliver en enestående årgang, tør jeg skrive. Mangaard Travel Group i Aarhus arrangerer også i år en nytårsrejse til Wien med koncertbilletter, og der er få pladser tilbage: www.mangaard-travel.dk

Coccertgebouw orkestret fyrer chefdirigent

Kampen mellem MeToo bevægelsen, eller skal vi nøjes med at skrive MeToo-ideen på den ene side og klassiske topdirigenter på den anden tager til. I den forløbne uge er italieneren Daniele Gatti blevet fyret som chefdirigent for Concertgebouworkestret i Amsterdam, af mange regnet for verdens bedste orkester, men også et orkester, som omtales for at være vanskeligt.

I Tyrol i Østrig har chefen for musikfestspilene i Erl, den både fremragende og originale dirigent Gustav Kuhn meddelt, at han trækker sig tilbage efter måneders offentlige skriverier om hans opførsel over for kvinder. Han gør det dog kun som chef, ikke som dirigent. Gustav Kuhn har selv skabt festspillene, som har et begejstret stampublikum. En blogger Markus Wilhelm skrev om otte tilfælde, hvor dirigenten havde taget på sangerinder på steder, hvor man aldeles ikke skal tage.  To af sagerne blev opgivet, men de øvrige seks skal nu i retten, hvor de også hører hjemme.

Der er flere perspektiver i sagen om Daniele Gatti. Den kom frem i Washington Post, som havde været på jagt i hele Trumps Amerika efter Me Too-syndere og fundet flere amerikanske musikere. Gatti var det største navn. En sangerinde fortæller nu, at hun tilbage i 1996 blev forsøgt voldtaget (assaulted) i sin garderobe i Chicago. En kollega, der betegner sig selv som lesbisk, har skildret et lignende tilfælde i Bologna i 1900. Danielle Gatti selv udtaler i avisen: ”Hele mit liv har jeg altid afvist ethvert forhold, som man kunne betegne som forulempning – psykisk eller seksuelt. Hver gang jeg har gjort et forsøg på at tilnærme mig nogen, har jeg gjort det i fuld overbevisning om, at der har været en gensidig interesse”.

Diskussionen går videre. Gatti kritiseres for først at undskylde, så at benægte anklagerne, Der henvises til, at han efter sagens fremkomst udsendte en offentlig erklæring: ”Til alle jer kvinder, som jeg har mødt i hele mit liv, i særdeleshed jer, som ikke mener, at jeg behandlede jer med den yderste respekt og værdighed, undskylder jeg oprigtigt fra dybet af mit hjerte”. Der er så megen ironi i disse ord, at de ikke kan tages for en undskyldning endsige en tilståelse.

Concertgebouws ledelse har handlet hurtigt. Det gik for et halvt år siden langsommere med en direkte rettergang i de to sager i USA mod topdirigenterne James Levne og Charles Dutoit. Nu udspurgte Concertgebouws ledelse musikerne i orkesteret, hvoraf nogle få  kvindelige (intet nøjagtigt tal blev angivet) mente, at Gatti ikke altid havde opført sig passende for Concertgebouw. Så blev Gatti fyret og frataget alle koncerter. Han har været chef i to år, og det er ikke mange dage siden, at musikere i orkestret offentligt udtalte, at det kedede dem at spille under Gatti. Det kan jeg nok godt forstå, men et ordentlig orkester reklamerer ikke sådan offentligt. Nu kan musikerne så være glade, og det er ledelsen måske også, for det er ikke sjovt at have et orkester, der ikke kan lide chefdirigenten. Men ledelsen vedkender sig at stå over for en meget svær opgave at finde nye dirigenter af den kvalitet, som Concertgebouw forventer.

Men det er et enestående tyndt grundlag, som orkestret har fyret Daniele Gatti på, og hans italienske advokat Alberto Borbon i Torino har allerede skudt med skarpt i en pressemeddelelse, som er sendt usædvanligt meget rundt i verden. Heri står blandt andet: ”Maestro har bedt sine sagførere om at beskytte sit ry og tage alle mulige handlinger i brug, hvis denne tilsvining af en kampagne fortsætter”.

Danielle Gatti bliver næppe arbejdsløs. Han har aftaler andetsteds, som utvivlsomt vil blive overholdt, indtil man har vurderet hans opførsel nærmere. Berliner Philhatmoniker vil finde ud af, om han skal dirigere orkestret i Verdis "Otello" i Berlin og på påskefestspillene i Baden-Baden.  Det gælder også Bayreuth, hvor Gatti har dirigeret ”Parsifal” og var udset til at tage sig af den nye ”Nibelungens ring”, som kommer op i Bayreuth i 2000. Gatti skal allerede til oktober dirigere Bayerische Rundfunks fremragende symfoniorkester, som arbejder på at få dyberegående oplysninger, end pressen har: Man mener ikke at have tilstrækkelige oplysninger til at afgøre noget.    

Randers, Riddell, Bonde-Hansen, Skovhus

I august 2018 er det 25 år siden den skotske David Riddell blev ansat som orkesterchef for Randers Kammerorkester. Det fejrer orkestret onsdag den 15. august kl. 19.30 med en særlig jubilæumskoncert i Værkets Koncertsal, hvor to af Danmarks førende sangere vender hjem som solister. Henriette Bonde-Hansen og Bo Skovhus var nemlig også med dengang i 1993 i David Riddells første sæson som orkesterchef. Nu vender de tilbage for at synge arier og duetter af Mozart, Johann Strauss og Franz Lehar. Først dirigerer Davi Riddell Beethovens anden symfoni. Så kommer operetten, som efterhånden er blevet fortrængt af operaen på den ene side og musicalen på den anden. Og det er nu synd. Det synes aftenens solistpar også. De har ofte og også sammen som eksempel på operaen i Paris vist, at når operette fortolkes, synges og dirigeres med alvor og kunnen, er det ikke blot en genre med megen festlig musik til at blive i godt humør af, det er også musik, som fortæller seriøst om mennesker og om forholdet mellem mennesker.   

Skotten David Riddell er uddannet på The University of St. Andrews og The University of Edinburgh og studerede direktion på Guildhall School of Music and Drama i London. Efter en række år som freelance-dirigent i Danmark og fra 1989 musikalsk chef ved Aarhus Sommeropera blev han i 1993 ansat som kunstnerisk og administrativ leder af Randers Kammerorkester.  Læg mærke til de to ord, kunstnerisk og administrativt. Det er en kombination, som der er behov for herhjemme, hvor presset på kulturen om at spare stiger, samtidig med at begrebet og ordet kvalitet synes at miste i betydning. Det er et imponerende arbejde Davis Riddell og Randers Kammerorkester har gjort i de seneste 25 år ved at holde en fin balance mellem kvalitet og penge. Orkestret præsenterer også Danmark udenlands, senest i juni måned på Sankt Magnus festivalen i Skotland.

Med wienermusik mod tortur

Der skal arrangører til for at hente de store udenlandske oplevelser hjem til os.  Jo flere arrangører, des flere oplevelser. Arrangørerne er mangfoldige. En af de mere utraditionelle hedder DIGNITY, som er en velgørenheds organisation, Dansk Institut Mod Tortur, som arbejder med at bekæmpe tortur på verdens plan. Lokalt i Danmark giver den blandt andet rehabilitering til de flygtninge, som kommer til landet med svære traumer og hjælper dem til et bedre liv.

Det skal der penge til, og dem vil DIGNITY skaffe nu ved at tilbyde publikum noget direkte modsat, nemlig ægte wienervals, wienerballet og livsstærk wienermusik. Man får det hele, når K&K Ballett og K& K Philharmoniker dirigeret af Mathias Georg Kendlinger erobrer Operaen på Holmen den 2. september kl. 17.00. Bemærk tidspunktet, men det er jo en søndag. Hvad står de to K’er for? Königlich og kaiserlich. Det kongelige før det kejserlige. Der er fortids glans over navnet på det turnerende selskab, som dirigenten Matthias Georg Kendlinger dannede i 1996 og siden er hele dette lille rejsende Wien vokset til en international succes.

Wienervalsen er nu andet og mere end en harmløs og elegant dans. Wieneren har ved siden af sin sans for livets glæder, for dansen, der er byens varemærke, altid haft en kerne af verdenssmerte i sit sind. Sådan klinger de store valse med et brus, der vil erobre verden, og med en smertelig længsel efter noget, som kunne være, men som aldrig har været. Men pas på. Tonerne er ikke blot umiddelbare, de er også beregnende.   

Det er en decideret familieforestilling. Orkestret og balletten spiller og danser på Operaen på Holmen, men der er ikke billetsalg på Operaen. Billetter kan købes hos Billetlugen.  Alt  overskuddet går til DIGNITY i  kampen mod tortur.  

 Billede: Daniele Gatti fyret. Der ligger mere og andet bag.