Den jyske Opera har påbegyndt sin rejse landet rundt med Bizets ”Carmen” på fransk, Det sprog mestrer den hollandske sangerinde i titelpartiet flot og fint, men det er ikke hjemmebanesproget for flere i den internationale sangerbesætning. Det er dog blot en naturlig ting, og det vil kun genere francofiler, altså de færreste. Men musikken er der, og det er det vigtigste. Jeg så og hørte forestillingen i Kolding Comwell Teater, hvor vi fik Bizets fængende musik for fuld udblæsning af Sønderjyllands Symfoniorkester, som snarest gav os for meget end for lidt.

Akustikken ude i salen var i sig selv problematisk. Det gjorde for eksempel lidt ondt, da Don José afslutter sin kærlighedsarie til Carmen i anden akt, og hun såret og tvivlende svarer stille: ”Nej, du elsker mig ikke” og overdøves af orkestrets svar, der virkede som et brag ude i salen.  Dirigenten var ellers Jérome Pillemant, som vi har så gode minder om fra Massenet ”Don Quichotte” også på Den jyske Opera. Her dirigerede han en kraftig, pågående og fra starten også en hastig ”Carmen”-opførelse, som utvivlsomt passede mange tilhørere godt. 

En stor mundfuld

Amerikaneren Thaddeus Strassberger står som instruktør, scenograf og kostumedesigner. Det er en ordentlig mundfuld, og Strassberer havde ikke forsøgt at gøre den mindre og mere overkommelig. Han havde formet en enhedsdekoration bestående af alt, som han kunne tænke sig. I et hjørne var der nærmest indrettet et bedekammer, og bag det var en kæmpe bagsmæk til en lastvogn, som også kom til at åbne for en flok indsmuglede kvinder, som tilsyneladende var blevet nyt og bedre smuglergods end det sædvanlige. Den ide fik Strassberger dog ikke mere ud af, og det var egentlig typisk for ham. Han havde mange ideer, sandelig også gode og interessante, men han var mindre god til at omsætte dem til bæredygtigt teater.

Det var langt fra den ”Carmen”, som vi plejer at se. Den jyske Opera har valgt at bruge Bizets originalversion med megen talt tekst, men fornuftigt nok pænt beskåret, da den tales på fransk. Men Strassberger havde sine egne ideer. Han lader Don Joses oprindelige kæreste Mikaëla dø, og det skal jeg indrømme, at jeg aldrig tidligere har set, mens han lader Carmen leve, eller som en kollega skriver, man ved knap nok, om hun lever eller dør. Begge dele foregår anderledes i Bizets egen ”Carmen”, hvor Don José dræber Carmen, mens Mikaëla for længst er ude af billedet og på vej hjem.  

Det er en mærkeligt rodet scenegang, for egentlig sker der en masse, og alligevel formår manglende personinstruktion at fremkalde flere tomme øjeblikke. Et eksempel på en udtryksfuld scene var derimod pigernes kortspil med døden, som også blev godt sunget. Der blev skudt højt og stærkt med revolvere, som det blev advaret imod allerede ved indgangen. Lidt mindre alvorligt skrevet : Mærkeligt virkede det, så dårligt som både Don José og den berømte toreador skød vildt og inderligt på hinanden fra nær afstand, men det var naturligvis forståeligt, at de ikke ramte, for de havde begge endnu en akt at synge.

Denne ”Carmen” foregår i vor tid uden den traditionelle folklore undtagen i glimt. Hvorfor skal det være så grimt? Og hvorfor så brutalt? Smuglerne kan ikke undvære deres mobil-telefoner, og der er tændte tv-apparater i krostuen hos Lillas Pastia, som viser kampen i tyrefægter-arenaen og det franske fodboldlandsholds bedrifter. Men det er da en tanketorsk ikke at slukke for tv, når operaen glider over i tredje akts forspil, som skildrer en andalusisk aftenstemning så vidunderlig smuk, men som her tabte i værdi, fordi vi i salen måtte glo på scenens tændte skærme med moderne biler etc.

Dobbeltbesat forestilling

Forestillingen er dobbeltbesat. Jeg så og hørte premiereholdet i Kolding. Her var den hollandske sopran Francine Vis i særklasse med en smukt nuanceret sang og som skrevet en ægte fransk udtale. Det gav et væld af udtryk. Hun var ingen voldsom Carmen, men en indholdsrig Carmen. Det sjældne skete, at den ligeledes velsyngende Mikaëla, Lona Mohr Villadson var endnu mere dramatisk udadvendt i sin sang end Carmen. Barytonen Lars Møller sang toreadoren Escamillo smukt og godt. Og sådan fortsatte det med flere gode præstationer også af danske sangere. Den jyske Operas Kor sang fornemt godt, men  korets sædvanlige sceniske dygtighed blev ikke udnyttet så meget, som vi for eksempel så det i ”Passageren”.

Det er en mærkelig sæsonstart. Den begyndte stort med en ny opera, en aktuel opera, Weinbergs ”Passageren”, som blev en af de bedste og mest vedkommende forestillinger på Den jyske Opera nogensinde (jeg har set dem næsten alle siden 1952). Denne ”Carmen” befinder sig et andet sted på skalaen. Men den har den fordel, at den har Georges Bizets musik.

p.s. I Kolding Teater skete der noget usædvanligt. Pludselig gik forestillingen i stå. En ung kvindelig forestillingsleder kom frem og sagde, at de ikke vidste, hvad der var sket, men nu skulle hun undersøge det. Tilskuerne på første række lige bag dirigenten blev så bedt om at trække længere ud på rækken. Et par damer var blevet placeret for tæt bag på dirigenten og måtte altså vige fra deres gode pladser. Det var kun forståeligt, at dirigenten ikke kunne arbejde med publikum i så tæt nærhed.bag, at de mageligt kunne kildre ham i nakken. Jeg har overværet mange afbrydelser af en forestilling, men sjældent så professionelt charmerende behandlet som denne blev det af produktionsleder Malene Myrup Villesen,.   

Hvis man vil læse mere om Georges Bizets ”Carmen”, så står artiklen ”Kom tættere på Carmen” allerede klar.

Billede: Francine Vis som Carmen og Lars Møller som Escamillo i ”Carmen”. Foto: Den jyske Opera/Anders Back.

 Slagsmål til Mahler

I torsdag var selveste Gewandhaus Orchester fra Leipzig på besøg i Malmø med deres chefdirigent Andris Nelsons. Det var en begivenhed. Midt i en Mahler-symfoni slog Nilsons af. Der var for meget generende støj fra balkonen. Avisen Sydsvenskan har fundet ud af, hvad der skete. En dame havde gnasket slik. Manden ved siden af havde pludselig fået nok af hendes støjen med karameller og snuppede hendes slikpose. Hun svarede igen med at give ham en øretæve. Da Mahler var slut, havde hendes husbond taget affære og havde angrebet karameltyven. Nu har Koncertsalen i Malmø indført et forbud mod slagsmål under koncerter. Det er både vittigt og klogt. Kilde: Hummers Musiknyheder).