af John Christiansen - d. 20. maj 2019
Fremragende amerikansk kammerorkester i Aalborg og Aarhus var en oplevelse, men publikum svigtede i Aarhus – På lørdag begynder kammermusikkens festkoncerter på Langeland med besøg af Angelica Kirchschlager
Symfonisk sal i Musikhuset Aarhus var næppe mere end en tredjedel
fyldt, da en halv snes verdensmusikere gav koncert. Skal man så begynde med at
fortælle, hvor herlig musikken var, eller skal man begynde med sure
bemærkninger om, at der var så få publikummer? Lad os få det sidste overstået,
for det var den triste del af historien. Boston Symphony Chamber Players består
af kernen af Boston Symphony Orchestra, som er et af The Big Five, et af USA's fem
fineste symfoniorkestre. Et andet af disse fem er for eksempel det mere
velkendte New York Philharmonic Orchestra, som endda rangerer lavere end
Boston-musikerne på den amerikanske rangliste. Chefdirigenten i Boston hedder Andris
Nelsons, en af tidens mest fantastiske yngre dirigenter, og orkestret hylder
stadig samarbejdet med de to navnkundige tidligere chefer Bernard Haitink og
Seiji Ozawa. Skulle det ikke være godt nok for Aarhus? Programmet bestod dels af
mindre værker af Samuel Barber og Jean Francaix, dels af pragtfuld musik af
Mozart og af Beethoven. Og billetpriserne
var lave, i virkeligheden for lave i forhold til kvaliteten.
Så bør jeg vel komme den del af det stakkels århusianske
musikpublikum, som ikke var der, til hjælp. for koncerten fandt jo sted midt på
en tidlig sommersøndags eftermiddag, som endda afsluttede Store Bededags
ferien, som traditionen tro er beregnet til familieudflugter. Det kan heller
ikke en dansk arrangør vide om år og dag i forvejen, når kontrakten skal
underskrives. For dem, der var der, blev den godt to timers koncert en succes,
som blev afsluttet med publikums stående taktfaste bifald. Nu skal jeg ikke
gnide mere i det sår.
Herlig musiceren
Vi fik nok herligt kvartetspil allerede i den indledende Mozart F-dur
obo-kvartet, men man kunne alligevel mærke, at det var lidt vanskeligt at
spille sig ind i Symfonisk Sals nok fine, men specielle akustik. Man tænkte uvilkårligt
på, hvor vanskeligt det måtte være for turnerende musikere, som aftenen
forinden havde spillet i Musikkens Hus i Aalborg, hvor jeg tror, at
Boston-musikernes bløde runde klangideal havde haft det lettere ved at folde
sig ud end i Symfonisk Sals relativt skarpere akustik.
Det var ret fantastisk at høre, hvordan klangen i Aarhus ret
hurtigt fandt sig hjemme hjulpet af programmets gang fra fire instrumenter over
fem til ti og tilbage til syv, fra kvartet over kvintet til decet sluttende
helt fantastisk med Beethovens septet i Es-dur. Her tryllebandt klarinet,
fagot, horn, violin, bratsch, cello og kontrabas snart syngende i en
cantabile-sats, snart dansende i en munter menuet eller i en scherzo med glimt
af nærmest vid, snart legende i en variationssats, inden vi blev sendt hjem med
en afslutning, der gik fra alvor til det rent sprudlende. Alt var ikke blot
fremragende musiceret, men spillet med en overvældende charme og et blussende
liv.
Det ”nye” for de fleste var først Samuel Barbers
blæserkvintet ”Summer music” uropført i Detroit i 1956 med en ifølge programnoterne
noget usædvanlig betaling til komponisten, som fik donationer fra publikum (dog
med et garanteret minimumsbeløb). Mon ikke det alligevel var et pænt beløb, for
det er et stykke friskt skiftende musik med flere overraskelser, som i popularitet
i USA kan sidestilles med Hanedansen fra Carl Nielsens ”Maskarade” herhjemme. Der
sker også meget forskelligt i Jean Francaix’ ”Decet for blæserkvintet og
strygekvintet” fra 1986. Og hvor blev det hele spillet godt. Musikhuset Aarhus
skal ikke lade sig slå ud af den ufortjent manglende publikumssucces og som
Musikkens Hus i Aalborg blot fortsætte ad samme vej.
Joshua Bell kommer:
Århus-publikummets chance for at tage revanche bliver tirsdag den 13. august, en
aften i begyndelsen af en ny sæson. Da
kommer det kendte og populære 16 musikere store orkester, der har hjemme i St.
Martins in the Fields kirken i London, og dets leder i de seneste syv år,
violinisten Joshua Bell. Han er først solist i Johann Sebastian Bachs c-mol violinkoncert.
Derefter spilles Schuberts strygekvartet ”Døden og pigen” i Gustav Mahlers
version for strygeorkester. Også her får man et kortere stkyke af Samuel
Barber, men her ”Adagio for strygee”, og som en festlig afslutning Astor Piazzolas
”Fire årstider i Buenos Aires”.
Angelica Kirchschlager
på lørdag på Langeland
På lørdag starter den berømte klassiske festival på
Langeland sin 42. sæson. I år er der kun tre koncerter, men hvilke! Den første koncert finder sted i Bøstrup Kirke
den 25. maj kl. 15.30, og det bliver med en verdenssangerinde, der samtidig er
festivalens ven nummer et. Den østrigske mezzosopran Angelica Kirchschlager har
siden 1994 igen og igen sunget på festivalen med den specielle atmosfære i både
Stoense kirke og i Bøstrup kirke. Det er ret enestående med denne gensidige kærlighedshistorie
mellem en diva helt fri for divamanerer og hendes trofaste publikum. For mindre
end et halvt år siden sang hun på operaen i Zürich det kvindelige hovedparti i Stephen
Sondheims ”sorte” operette ”Sweeny Todd”. I Bøstrup synger hun et fortrinsvis
klassisk romantisk liedprogram.
Hendes akkompagnatør er også en god, gammel ven af festivalen
på Langeland. Julius Drake har siddet ved klaveret ved sommerkoncerterne i mere
end tyve år, og nu er han stærkt impliceret i tilrettelæggelsen af programmet
på Langeland. Førende amerikanske aviser har blandt andet kaldt ham ”en af vor tids
ypperste akkompagnatører” og ”der er ingen som ham”, og en kulturavis som den
østrigske ”Der Standard” har ment, at ”ens opmærksomhed flytter sig fra
solisten til ham”.
En kommende
sopranstjerne: På et punkt afviger den næste koncert, som finder sted i
Stoense kirke lørdag den 10. august kl. 15.30, sig helt fra den foregående
koncert. De to solister får deres første koncert ikke alene på Langeland, men i
Danmark. Det er ikke nyt, for mange unge solister, der skulle blive
verdensstjerner, har fået deres Danmarks-succes i Stoense. Sopranen Gemma
Summerfield sluttede sine studier i 2016, men er i The Guardian allerede blevet
kaldt ”en kommende stjerne”. Hendes
faste akkompagnatør Sebastian Wybrew får sin Danmarks-debut sammen med hende.
På deres program står bl.a. værker af blandt andet Sibelius og Robert Quilter.
Det bliver deres eneste koncert i Danmark. Hun er blevet betegnet som ”en ung
kunstner med et løfterigt potentiale og et forbløffende potentiale”. Hendes
koloraturer betegnes som ”et under”.
En ung cellomester: Ugedagen
efter den 17. august også i Stoense kirke kommer så en af de seneste års mest
omtalte cellister, Camilla Thomas, sammen med Julius Drake. Det tyske
pladeselskab DGG gjorde i 2017 meget ud af at fortælle, at Camilla Thomsen var
den første cellist, som i 40 år havde tegnet kontrakt med verdens førende
klassiske pladeselskab. Samtidig udgav DGG en meget rost cd med kompositioner
af blandt andre Offenbach og Saint-Saëns. Den musik vil man også høre på
koncerten på Langeland. Camilla Thomas spiller på en Gagliano-cello fra 1788.
Billede: Angela
Kirchschlager