Denne artikel præsenterer ikke årets bedste julegaver, når det gælder klassisk musik, ej heller årets bedste udgivelser på plademarkedet. Skribenten har ikke været med hele året. Den er en mere tilfældig liste over cd’er og dvd’er, som af forskellige grunde er værd at gøre opmærksom på. Man vil på listen over tidligere artikler om pladeudgivelser kunne finde mere om nogle af indspilningerne. Andre plader vil der senere komme yderligere omtale af.

¤ JULEMUSIK ligger lige for. Hvor hører man da megen mere eller mindre elendig såkaldt julemusik, som ikke er andet end forsøg fra de såkaldte sangeres side på at tjene lette penge. Og det må jo lykkes for nogle. Men der er også virkelig smukke indspilninger, som når dybt ind i den oprindelige mening med at fejre julen. Den Gamle By i Aarhus har hvert år en juleudstilling, og i forbindelse med den er i år udsendt en cd med Akademisk Kor Aarhus, som ikke må forveksles med det ældre Jysk Akademisk Kor. Ole Farschou dirigerer enkelt og ægte de kendte julesalmer, som ingen nisse heldigvis får lov at forstyrre. Han har nuanceret smukt inden for musikkens egne rammer lavet de flerstemmige arrangementer. Lad ”Glade jul” være en undtagelse, og det er ikke solistens skyld. Den godt 400-årige salme om ”En rose så jeg skyde” har dog fået lov at beholde Michael Prætorius’ arrangement og ”Vær velkommen Herrens år” A.P. Berggreens. Der er to helt nye salmer med melodier af Bjarne Haahr, som føjer sig fint og naturligt ind mellem alle de kendte og kære julesange med seriøst indhold (Jul i Den Gamle By. Naxos 8573150).

¤ EVENTYR er naturligt det næste punkt. Ghita Nørby har i mere end 40 år beskæftiget sig med H.C. Andersens eventyr, og nu har hun indlæst seks af dem på en cd: ”Sneglen og rosenhækken”, ”Nattergalen”, ”Sommerfuglen”, ”Det utroligste”, ”Det er ganske vist” og ”Svinedrengen”. Og det er ganske vist, at det er herligt at lytte (Ghita læser H.C. Andersen. Naxos 8226908, 100 kr.).

¤ JYSKE FORTÆLLINGER af en anden stor dansk digter, Steen Steensen Blichers ”E Bindstouw” blev i 1982 i anledning af 200-året for Blichers fødsel sunget og fortalt af e bindstouwfolk fra Thorning, og det er herligt for alle, som kan nyde vestjysk og østjysk. Nu er den genudgivet af Blicher-Selskabet på cd (CDKlassisk CDK 1043). Samtidig med at selskabets formand, operasangeren, men også den fortrinlige visesanger Erik Harbo på en anden cd af fire forskellige i en serie på fire har udsendt 30 nye og gamle optagelser med sange af Blicher med forskellige gode musikere (CDKlassisk CDK 1073). 

¤ MUSICALEN er et skridt nærmere på vejen til vores hovedemne, den klassiske musik og opera, og det ikke mindst når genrens sødmefyldte melodier af Andrew Lloyd Webber synges af den klassisk skolede Louise Fribo, som har gjort international karriere på tværs af genrerne. For nogle vil en hel cd med Webber-melodier være for meget, mens andre ikke vil kunne få nok, når de synges så fornemt afdæmpet og charmerende som her. Selv på det internationale marked er det sjældent at høre lyrisk musicalsang så rent og præcist også i tekstbehandlingen. Også omgivelserne er i top, Odense Symfoniorkester og gode gæstemusikere dirigeret af en musicalekspert som Mikkel Rønnow. Der indledes og afsluttes med Christines melodier fra ”Love never dies”, som senest kendes fra forestillingen med Louise Fribo på Det Ny Teater i København. ”Tell me on a Sunday”, ”The Phantom of the opera”, ”Sunset Boulevard” er et par af de andre musicaltitler. (Rønnow-24603. Kan downloades fra iTunes og købes i webshoppene: odensesymfoni.dk og www.mikkelrønnow.dk).   

ORKESTERMUSIK

¤ FREDERICK DELIUS er en ener med en atmosfærerig musik, som kan kaldes romantisk impressionisme, men også meget andet. Med Bo Holten som dirigent betragtes Aarhus Symfoniorkester i komponistens hjemland England og i USA som verdens førende Delius-orkester. Komponisten boede meget også i andre lande, og efter tre cd’er med danske, norske og engelske mesterværker er den seneste med franske værker kommet. Henriette Bonde-Hansen er sangsolist, og på cd’en høres blandt andre et hovedværk som ”In a summer garden”, som altså var Delius’ have i Frankrig (Danacord DACOCD 728).

¤ CARL NIELSEN har i nogle år haft det forholdsvis roligt efter en mere bevægende tid. Nu synes der at skulle komme mere rav i den igen med et startskud fra New York, udgivelsen af den første cd, som den Carl Nielsen-glade chefdirigent Alan Gilbert for New Yorks filharmoniske Orkester har indspillet med sit berømte orkester. Nielsens anden symfoni, De fire temperamenter” og tredje symfoni, ”Espansiva” spilles med flot orkestereffekt, og så er altid værd at diskutere, om han får alt det frem, som vi danskere mener at høre i musikken. Det kan vi vende tilbage til (Naxos 6220623).

¤ BEETHOVEN bliver de færreste trætte af, når de først ham fundet vej ind i hans musik. Og er det egentlig så svært? Den mest populære af to indspilninger af alle Beethovens ni symfonier er utvivlsomt den med Daniel Barenboim og hans grænseoverskridende orkester West-Eastern Divan Orchestra, som byder på entusiastisk spil af de unge musikere samlet fra Israel og et par arabiske lande. Men den mest slidstærke og musikalsk mest spændende er udgaven af symfonierne plus ouverturer med Riccardo Chailly og hans ægte tysk klingende Gewandhaus Orchester fra Leipzig. Her er endda nye detaljer at lytte sig til. (Læs omstående artikel Beethoven for alle).

¤ AARETS KLASSISKE FUND er måske store ord, men en bestemt cd har for mig været en overraskelse og en oplevelse, som jeg ikke kan slippe. Den aldrende komponist Ermanno Wolf-Ferrari forelskede sig i den purunge violinvirtuos Bustabo og skrev en violinkoncert til hende, et romantisk storværk midt under Anden Verdenskrig. Her er alt godt for violinen, og bag musikken aner man et skæbnedrama. Mit nytårsønske er at høre denne violinkoncert live i en overkommelig nærhed (Læs nærmere i omstående artikel Violinens kærlighedssang)     

OPERA OG SANG PÅ CD

¤ ANNA PROHASKA er navnet på en ny sopran, som på kort tid er blevet meget populær i Tyskland. Sommeren 2006 blev hun fast engageret på Komische Oper i Berlin, men nu er hun omrejsende stjerne i et ret vidtstrakt repertoire. Hun er koloratursopran med en klar og sikker højde, men hun har en mere omfattende stemme, som ikke kan kaldes en dramatisk sopran, men sans for drama på det finere plan har hun. Hendes debut-cd for DG har sit udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr om den lille havfrue. Uden at der direkte er Andersen-tekster med, beskæftiger hun sig med ham i et vedlagt interview. Anna Prohaska har udvalgt 25 sange fra fire århundreder plus den gregorianske middelalderhymne ”Ave, Maria stella”, som her ikke specielt formes i gregoriansk stil. Sangene beskæftiger sig alle med den lille havfrue i forskellige gestalter fra hav og sø. CD’en har titel efter Bizets sang ”La Sirène”. ”Sangen til månen” fra Dvoráks ”Rusalka” må være det mest kendte nummer, her dog med klaverakkompagnement af den fortræffelige Eric Schmid, som arbejder ofte og meget fint sammen med Anna Prohaska.  Den ældre musik er dog med lut. Man kommer vidt omkring med komponister som Dowland, Purcell, Haydn, Schubert, Schumann, Mendelssohn, Fauré, Hugo Wolf, Debussy, Mahler, Honegger og Szymanovski. Man vil komme til at høre meget mere til Anna Prohaskas klare sopran (DG 477 9463).

¤ CECILIA BARTOLI har gjort det igen. Den spændende mezzosopran, som måske ikke altid synger lige smukt, men som altid har et mere end interessant bud på musikken, har fundet en glemt komponist fra den tidlige barok frem, Agostino Steffani, og han har faktisk skrevet både smuk og dramatisk og tilmed afvekslende musik. ”Mission” hedder Cecilia Bartolis fund, som først og fremmest er at få på cd, men nu også i en dvd-udgave. (Læs den om Steffanis spændende historie og om cd’en i omstående artikel Bartolis nye opdagelse).

¤ PAUL SCHIERBECKS FETE GALANTE kom frem i lyset i år. En optagelse fra Hegermann-Lindencrones Båndarkiv fra Det Kgl. Teater 1960 kunne kun få sine nye lyttere til at undre sig over, at operaen er glemt. Musikken er flot og elegant med en fransk aroma og lidt Richard Strauss finesse. Den går lige ind. Man synes at kende musikken, men man gør det ikke, for den er sin egen. Og så er det godt at lære teatrets sangerskab fra dengang bedre at kende. Værd at have, selv om der til næste år kommer en optagelse af en Tivoli-koncert af operaen (Læs mere om udgivelsen på CDKlassisk i artiklen Det er dansk og dejligt). 

¤ FIGAROS BRYLLUP var en af forestillingerne, da Herbert von Karajan i 1977 vendte tilbage til Wieneroperaen, hvis chefstol han år tidligere havde forladt i vrede. Forventningerne kogte, og alle insisterede på, ar det skulle være noget særligt, Karajan selv, teatret og dets sangere og os nede i salen. Og det blev noget særligt, for det blev Karajans bedste Mozart-aften nogensinde at dømme efter Karajans egne Mozart-indspilninger. Orfeo har udgivet denne live-forestilling. (Læs mere om den i pladeartiklen Mozarts mesterlige Figaro).  

¤ DON GIOVANI FRA BADEN/BADEN. Man også i dag få stor Mozart at høre live og på cd. Et dejligt eksempel er ”Don Giovanni”, en levende koncertopførelse optaget på festspillene i Baden-Baden. Næste led, ”Cosi fan tutte”, er allerede indspillet og på vej. Den unge canadiske dirigent Yannick Néset-Seguin, som også har haft kolossal succes med Verdis Requiem i Carnegie Hall i New York, dirigerer Mozart med et herligt nærvær og perlende pointer. Man bliver i godt humør og samtidig lidt klogere på Salzburg-mesteren, og det er jo altid godt at blive. Sangerbesætningen er fremragende med Ildebrando d’Arcangelo på toppen som Don Juan og Diana Damrau, Joyce DiDonato og Mojca Erdmann som de tre kvindeskikkelser, der hver for sig er mere end høreværdige. Dertil er Rolando Vilazon tilbage i fin form, og det er jo godt i sig selv (Læs mere under Opera fra Baden-Baden).     

OPERA PÅ DVD

¤ RINGEN PÅ THE MET må siges at være et højdepunkt. Man kan finde lige så gode sangere andre steder, og den ene dirigent, James Levine af ”Rhinguldet” og ”Valkyrien” er klart bedre end kollegaen Fabio Lusisi, som på grund af Levines sygdom måtte overtage ”Siegfried” og ”Ragnarok”. Det afgørende er, at filmmanden Robert Lepages iscenesættelse egner sig så godt tv-skærmen og er blevet fotograferet så fint. Sangerne er overraskende virkningsfulde i nærbilleder, og man får god meningsfuld underholdning og mere til, som mange også vil forlange. Der fortælles historie(r). (Læs mere i artiklen Ringen på The Met).

¤ GHEORGHIU OG KAUFMANN er stjernerne i Francesco Cileas ”Adriana Lecouvreur”, som kan konkurrere med Puccinis mesterværker, dog lidt mere sød i melodifaldet, hvilket vil glæde nogle og måske genere andre lidt. De to var først stjernerne i Berlin, derpå på Covent Garden i London, hvor denne dvd er optaget. Det er god, gammeldags opera med drama, kærlighed og følelser, trekanstdramaer omkring en berømt skuespillerinde. David MvVicars iscenesættelse bør ikke kunne genere hverken tilhængere af gammeldags opera eller af instruktørteater. Både Angela Gheorghiu og Jonas Kaufmann synger virkelig fremragende. Det gør Olga Borodina også som rivalinden (DVD Decca 074 3460).   

¤ VERDIS TROUBADUREN siges at være en af de vanskeligste operaer at sætte op. Handlimgen er dog til at hitte ud af, hvis man gør sig lidt arbejde. Davis McVicar har også sat ”Troubaduren” op, men nu på The Met. Det er en stor aften også med sangere som Marcelo Álvarez som Manrico, den russiske baryton Dmitrij Hvorostovsky, den nye dramatiske sopran Sondra Radvanovsky, som Met-publikummet allerede elsker, og Dolora Zajick som Azucena (DVD DGG 073 4797). 

¤ CAPPRICCIO, Richard Strauss’ sidste opera, en fornem konversationsopera, som man må følge med i teksten nederst på billedet, for rigtigt at komme ind i, skal også med, selv om udgivelsen er lidt ældre. Det er opførelsen på The Met i april 2011, da Morten Frank Larsen debuterede så fornemt på den berømte scene som grevindens bror. Hun var selveste Renée Fleming. Nyd også det fine kammermusikalske spil dirigeret af Andrew Davis (DVD DECCA  074 3455).  

Det var en lang vej, men find de rigtige stationer undervejs.