Orkesterudvidelse anbefalet på lederplads

JP Aarhus giver i en leder den 14. januar Aarhus og dens politikere besked om, hvilken stolthed byen i virkeligheden har i Aarhus Symfoniorkester. Lederen er værd at citere, for det drejer sig om mere end en blot lokal sag.

”Der er brug for seriøsitet i forhold til den klassiske musik. Sammen med Aarhus Teater er symfoniorkestret skabende kulturinstitutioner på et højt professionelt plan. At byen huser sådanne, gør det til noget særligt at bo i Aarhus, og disse institutioner fortjener at politikerne værner om dem.

Aarhus Symfoniorkester vil i de kommende år få en ny udfordring. Med udnævnelsen af Aarhus som europæisk kulturhovedstad venter der mange opgaver, og politikerne må forsøge at sikre midler, så orkestret kan blive opnormeret til fuld størrelse.

Der mangler især violiner. Strygergruppen kan stå svagt, og selvfølgelig vil de nye musikere koste, men det vil lønne sig, da orkestrets klang bliver bedre, og det vil kunne løfte større opgaver. Som det er nu, skal der ganske ofte hyres forstærkning udefra.”

”Glem ikke, at vi taler om byens bedst fungerende kommunale institution: 71 højt uddannede medarbejdere, som hver især er specialist på sit instrument, i samarbejde, samspil og præcision. Ingen andre når samme klasse.  

Alligevel kunne orkestrets fremtid være kommet i spil, fordi den radikale leder, Margrethe Vestager, syntes, at en tidligere kaospilot skulle prøves i Kulturministeriet.”

Så vidt JP Aarhus. Jeg vil gerne gøre opmærksom på et faktum, som alt for ofte glemmes, når der tales om orkesterudvidelse. Byen sparer særdeles mange penge, når lokale borgere sidder på orkesterscenen. I stedet for tilrejsende musikere, som er skatteborgere andre steder, vil fast ansatte musikere ikke alene betale skat lokalt, men også bruge en god del af deres løn i byen. Store undersøgelser har for længst vist, at der er tale om væsentlige beløb, som kommer lokalsamfundet til gode. Det er et faktum, som bør tages med i alle overvejelser.

Årets kulturhovedstæder. Først Kosices henslumrende kulturperle.

Aarhus bliver europæisk kulturhovedstad i 2017, og det bliver måske ikke let at undgå kritik til den tid. Men i den største af de to kulturhovedstæder 2013, den franske havneby Marseille, har den udviklet sig drastisk.  Derimod nyder Kosice i den østlige del af Slovakiet tilsyneladende kun godt af EU's mindre tilskud på omkring 60 millioner euro (ca. 450 millioner kroner).   

Vi gemmer slaget om Marseille lidt og tager med Neue Zürcher Zeitung til Kosice, som kan se tilbage på en multikulturel fortid, som der nu kun er spor tilbage af. Engang var det en fristad beboet af ungarere, slovakker, tyskere og jøder. De sidstnævnte betød meget for byens udvikling, men det kapitel blev brutalt afsluttet med Anden Verdenskrig og Holocaust. En livlig handel gav byen rigdom, men det er fortid. Efter det østrigsk-ungarske kejserriges fald i 1918 blev byen tjekkoslovakisk undtagen i perioden 1938-1945 under Ungarn. Efter Anden Verdenskrig forsøgte kommunisterne at gøre området til industriland hovedsageligt med jernværker. 

Kosice, som ligger tæt ved grænsen til Ungarn, har i dag 240.000 indbyggere og er efter Bratislava Slovakiets næststørste by, så på disse to punkter kan byen direkte sammenlignes med Aarhus. Østslovakiet er en meget isoleret, bjergrig landsdel med dårlige forbindelse til den rigere vestlige del af Slovakiet, der har oplevet en stærk økonomisk stigning.

Kosice øjner i udnævnelsen til kulturhovedstad en mulighed for at komme med på opsvinget. Bykernen er i sig selv en historisk perle, som er et besøg værd for turister, skriver den schweiziske avis. Og byen satser i 2013 på at vække den gamle kultur til live igen. Her blev den ungarsk-tyske forfatter Sándor Márai (1900-1989) i øvrigt født. De borgere, som er interesseret i en kulturel profil, og de er mange, får et helt nyt museumskvarter, som også Bratislava og den slovakiske stat har bidraget stærkt til med både forståelse og penge. Kasernen er bygget om til et kulturcenter og en nedlagt svømmehal til et centrum for moderne kunst. Det ejer nogle originaltryk af Andy Warhol, hvis forældre stammer fra de nærtliggende slovakiske karpater.

Man har indbudt en lang række såkaldte artists in residence og planlægger 360 arrangementer i en langstrakt festival. Der satses på, hvad der er væsentlig for byen, men der passes ikke på, at alle, der råber op, får lige meget.  En gammel kulturby skal vækkes, og det samarbejdes der om. Kosice har alle muligheder for at blive et lykkeligt valg som europæisk kulturhovedstad.    

Åben kamp i Marseille

Marseille er ikke en by for de fine. Nok har den en god placering ved Middelhavet, men den er ikke for turister, De kommer derimod til det palmesmykkede Nice, hvor man kun foragter Marseille. Men Marseille har sammen med sit store dejlige opland fået overdraget æren som kulturhovedstad i projektet ”Marseille-Provence 2013”. Allerede denne modsætning mellem ”La ville rebelle”, som også Napoleon måtte sande, og det anderledes elskværdige Provence har givet stof til interne kampe.

I Marseille er der stadig bandekrige mellem stofsælgere, og Frankrigs port til Nordafrika betragtes som en smuglerby. Marseille selv kan næppe forvente det store tiltag af kulturturister, men lederen af kulturprojektet Ulrich Fuchs ser ikke den store risiko for gæster. Fuchs blev for to et halvt år siden hentet fra Tyskland som krisemanager for ”Marseille-Provence 2013”.

Intern står barometret på revolte og åbne aggressioner, skriver berlineravisen Der Tagesspirgel, som fulgte åbningsdagene af kulturhovedstadsfesten.

Byens kunstnere egne kunstnere hævder, at den ikke har brug for prestigefyldte, højglanspolerede arrangementer. Marseille har andre problemer som for eksempel kulturen, siger kunstneren Gilles Desplanques til avisen: ”Regerigen gør intet for os kunstnere. Her forstår man kultur som Marcel Pagnol og de snedkere, som skærer julekrybber.”

Det er ikke blevet ved ordene alene. For første gang i historien er der skabt en Off-festival, som hurtigt har fået en anselig størrelse. Her kan enhver få optaget en video på ti sekunder, hvor man med mimik skal give udtryk for sin mening. Og den er blevet en festlig succes. Tilsvarende har den officielle hymne for kulturhovedstaden som en overvældende konkurrent fået en ironisk sang med reggae-toner, ”Algarade”, som på en video kan ses på Youtube. 

Off-festivalen har også et programpunkt kaldet ”Taxi driver i Marseille”. Den tidligere chef for Taxa-sammenslutningen sidder i fængsel, da der pludselig manglede en million euro i hans kasse: ”Vi vil gerne tage Dem med, men jeg har intet ikke kørekort,” lyder et slogan på Off-festivalens kunstaktion.

Kunstnerne får kun udbetalt en sjettedel af den officielle festivals budget. Til gengæld er det tilsyneladende for dem lykkedes at gøre bredt opmærksom på den korte vej mellem politik og mafia, konstaterer flere europæiske dagblade.

Det bliver anderledes i Aarhus. Her skal man hverken vække en slumrende kultur eller kæmpe mod en mafia. Men det er ikke nogen let sag at arrangere en kulturfest som europæisk kulturhovedstad.