Brahms til at elske

Lisa Batishvili fra Geogien er en af tidens mest spændende violinister, og hun er det ikke mindre i samarbejdet med Christian Thielemann og Dresdner Staatskapelle i Brahms’ violinkoncert. Det er eminent. Førstesatsens komplicerede væv er så gennemhørbart, at musikken ånder på en ny, vidunderlig måde. Hør adagioen, som Batishvili opfatter som Brahms’ kærlighedssang til Clara Schumann. Musikken bliver til i nuet og ånder i nuet som en dialog i samklang. Ekstra får man Clara Schumanns tre dialoger for violin og klaver, hvor Alice Sara Ott træder til. (DGG 479 0086).

Hélène Grimaud modspiller og samspiller Brahms to klaverkoncerter på én og samme gang. Hun spiller d-mol koncerten som ”sin egen i en lukket verden”. Man er midt i den unge Brahms’ dramatiske liv. Brahms anden klaverkoncert tog derimod mange år om at modne for komponisten og igen for Grimaud. ”Den griber efter ting, som måske er uopnåelige.” Grimaud og dirigenten Andris Nelsons understreger de to afgørende karakterforskelle, så man fornemmer en dialog mellem de to koncerter og alligevel samtidig hører dialogen som et forsøg på at bringe modsætningerne i en samklang. Det er fremragende (DGG 479 1058, to cd’er til mediumpris).

Man kan tage Brahms’ fire symfonier med. Riccardo Chailly spiller Brahms med italiensk bevægelighed, men han har med sit Gewandhausorchester i Leipzig bevaret den varme tyske originalklang. Tre cd’er er indlagt i en lille også æstetisk behagelig pladebog. Foruden symfonierne får man andre orkesterværker og et par rariteter (Decca 478 5344, tre cd’er til mediumpris).  

Den originale Bruckner

Anton Bruckner skrev lange symfonier, og kolleger, dirigenter og mere eller mindre venlige sjæle hjalp ham med at forkorte dem. Kent Nagano, som i sommer forlod posten som chefdirigent for Bayerische Staatsoper i München, har dirigeret megen Bruckner og søgt originalversionerne. Han har nu med sit forhenværende orkester fået udgivet Bruckners store ottende symfoni i dens Urfassung fra 1887, som er 20 minutter længere, end vi normalt hører musikken, i alt en time og 40 minutter. Det er nærmest fantastisk, som symfonien spillet med Bruckners oprindelige ideer kommer til at hvile endnu mere logisk og naturligt i sig selv. Den lange version kommer til at virke kortere. Den vidunderlige adagio, som her varer 33 minutter, er overvældende i musikkens indre ro og skønhed (Farao Classics, B 108075, to cd’er, import Danacord).   

Sublim Schubert med Pires og Jansen 

Den portugisiske pianist Maria Joao Pires lukker sig inde i en anden verden, når hun spiller Schubert, men hun lader os andre komme med ind i a-mol sonaten nummer 16, D.845, og B-dur sonaten nummer 21, D.960, og ind i en tankefuld og poetisk gengivelse. Schubert var en mester i at kaste nyt lys over sine harmoniske modulationer og de nuancer, som der derved åbnes for i temaerne. Pires gør det vidunderligt og viser, at B-dur sonaten er et af klaverlitteraturens højdepunkter Det er flot af DGG at samle de to sonater, for spilletiden er på 83 minutter og 24 sekunder og det med en fin klanggengivelse. (DGG 47 7 8107).

Schubert har også part i årets kammermusik-cd. Den nederlandske violinstjerne Janine Jansen har samlet fem af sine fornemme strygervenner i Schuberts vidunderlige C-dur strygekvintet og Schönbergs strygesekstet ”Die verklärte Nacht”. Til beroligelse for nogen: Da Schönberg skrev den, havde han ikke tanke på at skrive tolvtonemusik. De to værker har en fælles base i romantikken og i Wien. Vi får fornemt kammermusikspil, som synes styret af én og samme hjerne, og i tilgift en musiceren, som er fyldt af skønhed og begejstring. Denne cd er også en af de godt fyldte med 83 minutter og 12 sekunder (Decca 478 3527).   

Alle Mozarts 45 symfonier

Man kan regne antallet af Mozarts symfonier forskelligt. Adam Fischer og DR UnderholdningsOrkestret er nået frem til 45, selvom den sidste, Jupiter”, officielt har nummer 41. Det er et godt valg. Sorteringen er fornuftig. Ellers er det ikke fornuft, man vil bruge, men ord som ildhu, begejstring, inspiration og en herlig sans for Mozarts musik fra de tidlige symfonier, som få kender, men som Fischer puster pragtfuldt liv i, frem til de store symfonier, som man kommer til at elske endnu mere her. Så er der Danish National Chamber Orchestra, som orkestret allerede er blevet anekendt som i udlandet. Dygtighed, engagement, ja lidenskab præger den måde, som det følger Fischer på. Som dirigenten selv siger: ”Mozart  viser sig fra en interessant, jordnær side.” Mozarts enke Constanze skrev i 1811, da hun havde slået sig ned i København: ”Mozarts værker bliver intetsteds bedre opført end i denne hovedstad, når det gælder orkesktret.” At hun kunne vide det allerede da (DR Naxos Dacapo 8.201201, 12 cd’er i boks 399 kr., download 275 kr. (MP3 format) på www.dacapo-records.dk).

Et par danske opdagelser

Katrine Gislinge har længe haft Robert Schumann og Per Nørgård på sit klaverrepertoire, og hun har fundet et fællesskab mellem Schumanns fantasier samlet under navnet ”Kreisleriana” og Nørgårds ”Turn”. Nu har hun samlet de to værker på en cd sammen med andre klaverværker af Nørgård. ”Det må opleves som en interessant spejlning,” siger hun selv, og det har hun ret i. De to, pianist og komponist, Nørgård altså, har i pladehæftet en inspirerende samtale. Nørgårds musik bliver levende også for lyttere, som kan være lidt nervøse for ny musik. Schumann og Nørgård klæder hinanden, modsvarer hinanden og bekræfter alligevel hinanden. Personligt er jeg mest overvældet af Gislinges indlevede måde at spille de tre Nørgård-værker på. Musikkens rigdom, sanseligt som matematisk, åbner sig med overvældende naturlighed (Danacord DACOCD 741).  

Det fine danske musikselskab hyldede Carl Nielsen og stødte Rued Langgaard udenfor. Jo, den sidstnævnte var anderledes, og det må man ikke være herhjemme. Men her er endnu engang en cd, som fortæller, hvilken spændende og ofte også ”normal” senromantisk komponist Langgaard var. Nightingale String Quartet, som i 2007 blev dannet af fire strygerpiger på Det kgl. danske Musikkonservatorium, udsendte i 2012 den første cd med strygekvartetter af Rued Langgaard, og musikken og kvartetten blev hilst begejstret velkommen herhjemme og i udlandet.  Nu har Dacapo udsendt den anden cd med endnu tre strygekvartetter af Langgaard, den såkaldte ”Rosengårdsspil”, som aldrig har været indspillet før, en kvartet i As-dur og den såkaldte ”Sommerdage”.  Tre kvartetter med kontrasterende liv fornemt spillet (Dacapo 6.220576).

To fine jyske fløjtister

Aarhus Symfoniorkesters solofløjtist Lena Kildahl har i Symfonisk Sal i Aarhus indspillet barokmusik af Marin Marais og Bach-sønnen Carl Philipp Emanuel sammen med seks ”Incantiones” (Besværgelser) af 1900-tals komponisten André Jolivet, og de tre komponister uddyber hinanden med Jolivet som hovedpersonen. Det er et meget krævende værk, som åbner sig i et intimt fløjtespil med et fæld af følelser. Til stille, berigende lytning  (LEKI 001, www.lena kildahl.dk).   

Der er mere fløjtespil. Sønderjyllands Symfoniorkesters solofløjtist Thomas Jensen har indspillet Carl Nielsens fløjtekoncert sammen med musik af tre væsensforskellige komponister, der kun er 19, 25 og 25 år yngre, nemlig amerikaneren Charles T. Griffes, schweizeren Frank Martin og pariseren (mere det end franskmanden) Jaques Ibert. Thomas Jensen har arbejdet sig ind i karakteristika i al musikken og givet den liv og atmosfære fra det sprudlende til det meditative. Giordano Bellincampi og  Sønderjyllands Symfoniorkester spiller præcist og udtryksfuldt med kammermusikalsk sans (Danacord DACOCD 725).    

Uddyb forholdet til Janácek.

Den jyske Opera havde i efteråret stor kunstnerisk succes med Leos Janáceks ”Katja Kabanova”. Bekendtskabet med den tjekkiske komponist kan uddybes positivt med ”Glagolisk messe” (teksten var i kyrillisk/glagolisk) og det symfoniske digt ”Taras Bulba”. Han var kosakkernes leder og var i 1628 involveret i dramatiske kampe mod polakkerne, som også berørte hans privatliv. Det beskrives i tre kraftfulde og maleriske musikalske billeder. Janáceks messe kan være flot som en katedral, men den beskriver også naturen og dens kræfter. Overleveringen om uvejret under Jesu korsfæstelse er inspireret af Janáceks personlige oplevelse af en sort nat gennemraset af lyn. Indspilningen under Marek Janowski og hans Rundfunkchor og Rundfunk-Sinfonieorchester Berlin er fremragende (Pentacone PTC 5186 388).

Dødsmesse med drama

Verdis Requiem er dramatisk som få andre kirkeværker. Det kommer også frem i Daniel Barenboims live optagelse på La Scala i Milano. Man kan også glæde sig over, at Barenboim i dag synes at have fundet en ny dybde i en bevægende tolkning af den storladne dødsmesse. Og hvilken fremragende solistkvartet. For mig er kvinderne her den største gevinst, Anja Harteros med sin smukke, klare sopranklang og den lettiske mezzo Elina Garanca, som er uden konkurrence i sit fag. Réne Pape er den sikre, klangfulde bas og Jonas Kaufmann en varmt og mørktladet syngende tenor. I cd-udgaven må sættet kæmpe med en stor fortid, men som billedplader på dvd eller bluray er indspilningen ene på toppen (Decca 478 5245, to cd’er / Decca 074 3807 én dvd).    

Jubelboks med tidlig musik

Den største boks er gemt til sidst. Den skal med, men oplaget var begrænset, så det kan være vanskeligt stadig at få DG Archivs store boks med tidlig musik. 2013 var unægteligt Verdis og Wagners år, men så var det ekstra befriende at vende ørerne om og lytte til den tidlige musik i DGGs Archiv Produktions  55 udvalgte cd’er fra 1947 til 2013 fra gregoriansk sang (Beuron) til Beethoven (Gardiner). Udgivelserne, som kronologisk følger årene for optagelserne, afspejler udviklingen i udførelsen af den tidlige musik, og det er fantastisk så livsstærk den er. Mange vil blive overrasket over, at der for flere århundreder siden er skrevet så megen god musik, som fås i så gode indspilninger.

Det begynder med den formidable, blinde orgelspiller Helmut Walcha og Bach. Da man i 1950 fejrede Bachs død (undskyld sammenstillingen af død og fejring, men sådan er det jo i musikkens verden), indsang den unge Fischer-Dieskau flere kantater. Adam de la Halle og andre skrev i 1200-tallet dansemusik, som i dag virker utroligt ”moderne”.  Karl Richter blev tidens store Bach-dirigent, bl.a. af ”Matthæus-passionen” med Ernst Haefliger, tidens store evangelist. Har nogen savnet Händel i artiklen om årets operaindspilninger, så er der rigeligt her i spændende udførelser fra Maccerras med ”Israel in Egypt” til McCreeshs ret enestående ”Messias”. Trevor Pinnock høres i flere roller. Oboisten Holliger opdagede tjekken Jan Dismas Zelenka. Hør hvorfor. Nyd Palestrinas Marcellus-messe og Mozart-klaverkoncerter i Malcolm Bilsons slanke cembalo-klang. En af 1913 største publikationer. (Archiv Produktion 1947-2013. DGG 479 1045, 55 cd’er, anslået pris godt 800 kr.).

Man kan finde fyldigere omtale af (næsten) samtlige plader i omstående arkiv.  

Se også artiklen Pladetoppen af opera 2013.

Foto: Katrine Gislinge kombinerer meget vellykket Robert Schumann og Per Nørgård.