Hvor må det være både hårdt og trist og i den gode, gamle, jyske betydning af ordet træls at beskæftige sig med musik og teaterkunsten i øjeblikket. Tag blot et aktuelt eksempel af mange. Den jyske Opera måtte først indskrænke scenegangen på sæsonens med stor spænding afventede opera, Poul Schierbecks raffineret elegante og efter min mening vidunderlige ”Fete galante” på grund af corona-kravene til opførelsen.  Da Den jyske Opera så atter var klar, kom de nye officielle indskrænkninger, som betyder, at man ikke kan gennemføre de fire første opførelser i begyndelsen af februar i Aarhus. Aflyst. Derefter er vi kommet længere frem i tiden, og det er overladt til de lokale arrangører landet over at finde ud af, om det er muligt og tilladeligt at spille operaen. Spørg de lokale arrangører. Det går vist. Men mulighederne skifter fra dag til dag.

Poul Schierbecks ”Fete galante” er øvrigt indspillet i en fortrinlig indspilning på to cd’er udgivet af Dacapo i 2013 og dirigeret af Michael Schønwandt. Køb den og bliv klogere inden teateroplevelsen. Eller køb den som en trøst for den aflyste teateroplevelse. Dacapo 6.220637-38.

Et større publikum trods coruna muligt

Netop teater og klassiske koncerter kan tilsyneladende tåle at have et større publikum i større rammer, hvis også politikere med flere ville gøre noget for det. Det viser følgende historie fra Tyskland.

Langt de fleste teatre og koncertsale kan roligt åbnes i en corona-tid, når salen er halvt fyldt eller endog med et endnu større publikum, når det er placeret efter skakspil-princippet, som også bruges herhjemme. Det er resultatet af en grundig og tiltrængt undersøgelse af aerosol-indholdet i en sal under de forskellige vilkår, som det tyske Fraunhofer Institut har foretaget i Konzerthaus Dortmund. Resultaterne herfra kan overføres uden vanskeligheder til de fleste andre tyske teatre og koncertsale og hvorfor ikke så til de fleste danske teatre og koncertsale? Det er hovedresultatet af undersøgelsen erklærer professor Heinz-Jörn Morak, som er chef for ”Der Kommission Innenraumlufthygiejne  i de tyske Bundesländer - for at sætte et enkelt navn på.  Forudsætningen er, at al luft i publikumsrummet luft kan udskiftes i løbet af tyve minutter. Hvor den kan det, og det er mange steder, skal man gå i gang.  

Naturligvis er reglerne for danske koncertsale og teatre tilsvarende. Men hvor godt er grundlaget bag de danske bestemmelser? Hvor gode er de officielle beregninger eller måske snarere gæt forinden? I Tyskland er afgørelserne for reglerne i hvert fald faldet meget afvekslende ud afhængig af det enkelte Bundeslands bearbejdelse af dem. Men der synes nu at være stor videnskabelig enighed, at man med omhyggelig omtanke roligt kan lukke flere mennesker ind langt de fleste steder, end man hidtil har gjort.

Salzburg festspillene afholdt i sommer sine 100-års festspil. På forhånd tvivlede mange på, at man kunne gennemføre festspillene med op til 1000 tilhørere og nogle steder mere med publikum placeret efter skakbræt-princippet. Andre steder lød også forargelsen over store antal forinden. Men mere end et halvt hundrede tusinder mennesker fulgte festspillene, uden at en eneste blev ramt af corona. Undersøgelsen festspillene efter var grundig. Hver eneste, der havde købt billet, blev senere undersøgt, om de var blevet smittet. Præcist nærmere ved jeg ikke. Selvfølgelig var august en tid uden de voldsomste smitte-reaktioner, men man kunne samtidig konstatere traditionelle smittekilder andre steder i og omkring Salzburg, mens ikke en eneste festspiltilskuer blev ramt.

Forskellige indstillinger

Forholdsreglerne har været meget forskellige i Tyskland. I den ene positive ende er altså Bundesland Salzburg. I den anden negative ende Bayern med det store Operahus i München og byens koncertsale. Her har man været helt nede i indskrænkninger på 200 tilskuere i sale med kapaciteter på langt over 1000 mennesker.

Kampen står nu i Tyskland. Videnskabsmænd præsenterer tilsyneladende skudsikre argumenter for, at en åbning er klart bedre i kulturlivet, i teatre og koncertsale og større biografer, end de fleste andre steder. Politikere kæmper stadig imod. Men det bedste hjælpeprogram, som man kan forestille sig for samfundet, siger: Åbn teatre og koncertsale. Forrest går Nordrhein-Westfalen, hvor arbejdsgrupper overalt i kulturinstitutionerne er i gang. 

Her er tilsyneladende et område, hvor der temmelig klart kan åbnes mere og bedre gennemtænkt. Også herhjemme må vi finde de steder ikke mindst i kulturlivet, hvor det betaler sig at åbne. Hvem siger, at vi i virkeligheden er nær de tider, da vi ikke længere skal frygte coruna? Lad os bare komme i gang herhjemme. (Hovedkilde: BR-klassisk.de.)

Billede. Vi længes efter de fyldte sale.