af John Christiansen - d. 27. august 2019
Placido Domingo under anklage fra me too fik begejstret modtagelse i Salzburg – Politiker blander sig i Salzburg festspils repertoire
Nu er
Domingo under anklage
Så er det sket igen. Naturligvis i USA, hvor præsidenten
hedder Trump og me too-bevægelsen regerer. Nu kan man ikke komme højere.
Vildtet er nemlig Plácido Domingp, som i et halvt århundrede har været en af
operascenens mest populære tenorsangere og fornemme ambassadører for kunstarten
opera. Ni kvinder, de otte anonyme, har anklaget Domingo for seksuel chikane. Det
er et vidt begreb. Man ved aldrig, hvad seksuelt chikane i det hele taget står
for, hvor alvorligt det er eller ikke. Domingo tilbageviser alle anklagerne,
der skulle bero på episoder op til mere end 30 år tilbage i tiden.
Musikverdenen er delt. Alle Domingos kommende arrangementer
blev omgående aflyst af The Philadelphia Orchestra og San Francisco Opera, bege
steder af ”sikkerheds grunde” uden nærmere undersøgelse. Men ingen af Domingos aftaler
i Europa er aflyst, heller ikke hans medvirken i Verdis ”Luisa Miller” på
festspillene i Salzburg , som allerede har haft premiere. Tilsvarende er set
før. Europæerne er mere rolige til at afvente stærkere beviser, før de tror på
alt, hvad der bliver sagt.
Domingo synger i Salzburg
Domingos første aften i Salzburg var imødeset med spænding.
Det havde været lettere for ham af aflyse på forhånd. Man kunne have forventet buh-råb
imod ham. Kor og orkester var parat, da alle sangerne kom ind på række. Der var
tale om en koncertopførelse, ikke om en scenisk opførelse, så det var naturligt.
Men der lød kun en endog meget kraftig hjertelig modtagelse. Intet kunne gå
galt. Og intet gik galt. Fremragende anmeldelser til Domingo. Han synes efter
de tysk-østrigske anmeldere at være i ny baryton topform. Tenorpartiet blev en
ny succes for den polske tenor Piotr Beczola. Også gode anmeldelser til Nino Mackaidze (Domingos datter i operaen), som engang blev hilst som Anna Netrebkos
naturlige efterfølger. Så stor succes har hun dog ikke haft, men god er hun.
Lige et indskud om Mackaidze: En festspilaften på restaurant
i Salzburg for 11 år siden sad vi ved bordet ved siden af et ungt, muntert
selskab. Ud på aftenen rejste selskabets midtpunkt, en ung smuk kvinde sig og
erklærede lidt forskrækket: ”Jeg skal synge i morgen. Tak for i aften”. Det var
Nina Mackaidze, som vi aftenen efter fejrede som Julie i Gounods opera ”Romeo
og Julie”.
Afslutningen nu i Salzburg var lidt anderledes end
sædvanligt. Samtlige sangere undgik at give hinanden krammere og kindkys. Ingen
i salen skulle få associationer.
Tilbage til USA
Hvordan ved man nu på en stor (amerikansk) avis, at der
pludselig er ni forskellige personer, som er blevet seksuelt generet af den
samme sanger, når denne ikke er blevet angrebet for det før? Hvordan arbejder avisen
med at finde historien? Laver den en systematisk undersøgelse blandt for
eksempel medlemmerne i et kor? Denne fremgangsmåde er ikke en, som jeg har
fundet på, men virkelig.
Også Domingos sangerkolleger reagerer forskelligt. Anna
Netrebko var hurtigt ude med at meddele, at hun så frem til at skulle dele
scenen på New Yorks Metropolitan opera i næste måned ”med fantastiske Placido Domingo”. Hun har før været ude efter me too bevægelsen for at have angrebet
kolleger efter hendes mening med løgn.
Tenoren Paul Appleby, som jeg ikke kender, giver os ret
kløgtigt to spørgsmål på twitter: Det første: ”Tror du, at kvinderne, hvis historier, som blev offentliggjort, lyver
eller er blevet citeret forkert?” Det andet: ”Hvis ikke, finder du så, at Placido Domingos opførsel som beskrevet i
artiklen er forsvarlig?”. Nej, det er ikke let.
De vanskelige sager og reaktionerne
Intet er enkelt i disse sager. Der er tale om et forhold
mellem to køn, og det hænder vel ofte(st), at der er to sandheder. Man burde for
lukkede døre kunne gøre disse følsomme sager til een sandhed, så de sårede
kunne føle retfærdighed, og de anklagede ikke vedholdende blev holdt uden for
deres arbejde. Men det er tilsyneladende umuligt,
Et par eksempler på, at det er gået forskelligt i tidligere
me too-sager: James Levine har ikke dirigeret på The Met, efter at han blev
fyret for over et år siden, og han har sagsøgt The Met for kontraktbrud og andet
mere følsomt, men afgørelsen tager tid. I det tilfælde følte vi vist nærmest
alle, at Levine blev fyret med rette, men stadig ventes der på, at retten kan
træde ind i den.
Daniele Gatti derimod blev fyret af Concertgebouw-orkestret
i Amsterdam, og det fremgik snart, at det havde været en nem måde for orkestret
at blive af med Gatti, som musikerne var trætte af. Orkestret har siden sagt undskyld,
men orkester og dirigent blev naturligvis enige om, at han ikke skulle dirigere
det mere, og han er da også allerede blevet valgt som chef for operaen i Rom, og
Roms borgmester meddelte det tilmed vist på tv og gjorde nærmest det hollandske
verdensorkesters ledelse, der havde fyret Gatti, til grin.
Domingo er officielt 78 år, han har selv tre fødselsbeviser med
tre forskellige årstal, og han skal nok fortsætte med at synge. Han er et
familiemenneske, som har været gift med den samme i 50 år. Men at han godt kan lide
det andet køn, har ikke været til at overse. Man må håbe, at man finder ind til
en sandhed.
p.s. Hver sæsons første premiere er årets største dag på the
Met. Domingo har været stjernen i 21 sæsonåbninger foran den legendariske
Caruso, der var det i 17 sæsoner.
Artiklens hovedkilder
er New York Times og Salzburger Nachrichten
Anna Netrebko på La Scala uden
ægtemanden
Når La Scala operaen i Milano åbner næste sæson i december
med Puccini ”Tosca” har hun ikke ægtemanden, tenoren Yusif Eyvazof ved sin side. Det sker ellers oftere og
oftere, når hun synger, så nu bliver det slået op som en overraskelse, at han
ikke er med. Det er i stedet den velkendte tenor Francesco Meli, som synger
Cavaradossi. Luca Salsi synger Scarpia. ”Tosca” dirigeres af Riccardo Chailly
og sættes i scene af Davide Livermore.
Slagsmål om påskefestspillene i
Salzburg
Store kunstnere står ofte i spidsen for store musikbegivenheder,
festspil og lignende, men øverst er der altid en politiker, ofte én, som vil
have magt over en af verdens mest berømte af slagsen, påskefestivalen i Salzburg.
Det er Salzburgs Landeshauptmann, Wilfried Haslauer, der for et par år siden
bestemte, at ”hans” festival med opera og koncerter fra påsken 2022 skulle
styres af såvel den omvandrende festspilchef Nikolaus Bachler som dirigenten
Christian Thielemann, der overtog og reddede festspillene, da Simon Rattle og
Berliner Philharmoniker pludselig forlod Salzburg til fordel for Baden-Baden. I
Salzburg har man ellers været taknemmelige for, at Christian Thielemann og det
fremragende orkester Dresdner Staatskapelle har givet festivalen, der
oprindeligt blev startet af Herbert von Karajan og hans berlinere, et nyt ry.
Thielemann har aldrig reageret offentligt på Haslauers beslutning,
om at han kun skulle være anden mand i Salzburg. Forleden offentliggjorde Thielemann
så sine operaplaner for 2022 og 2023, og så kan det nok være, at politikeren
Wilfried Haslauer reagerede. Han meddelte kort og fyndigt Christian Thielemann:
”Det foregår ikke i overensstemmende med Deres kontrakt. Det er heller ikke i overensstemmelse
med mig”. Denne udtalelse har fremkaldt en stærk og énsidig pressekritik af
Haslauer, der som ikke-fagmand vil bestemme over repertoiret. Det forlyder
generelt, hvorfor et kunstnerisk arbejde, påskefestspillene, som takket være Thielemann
og Dresden-orkestret skyldes ros og tak, ikke kan fortsætte uden en Bachler”?
Der er altså indsat en anden ”kunstnerisk leder”, der som berettet
desuden forsøger at forpurre Thielemans planer for de kommende påskefestspil. Det
finder Frankfurter Abend Zeitungs kendte kommentator Jürgen Kesting gode ord
for: ”Det er en enestående proces af højkultur fornedret til et varehus under
protektorat af et politisk banditselskab, som endda forbyder en til kunstnerisk
leder udnævnt dirigent at virkeliggøre sine programideer”.
Billede: Placido Dominigo fik et
langt stående bifald til Verdis ”Luisa Millar” på festspillene i Salzburg.
Foto; Salzburger Festspiele