Aarhus klarede første trin på vejen mod at blive kulturhovedstad i 2017.  At juryen valgte landets næststørste by frem for Sønderborg kunne dog virke som en mekanisk afgørelse med basis i byens størrelse.

Aarhus har efter sigende lagt et digert værk frem med begrundelser, hvorfor den skal repræsentere Danmark, som i 2017 står for tur til den europæiske ære. Langt de fleste af os kender kun argumenterne i kort form fra dagspressen, og de har altså været stærke nok til at blive udslagsgivende. Men er de så stærke, at de kan få en kvart million indbyggere til at spille med, som Sønderborg og sønderjyderne gjorde det i kampen om titlen og med en anderledes begejstring.

Det store spørgsmål hænger stadig i luften: Har Aarhus viljen, evnerne, forståelsen, overbevisningen og begejstringen til at blive en kulturhovedstad med succes?

En tidligere århusianer, som har arbejdet energisk og både praktisk og dygtigt for kulturen i Aarhus, og som vedblivende gør det, selv om han hverken var eller er direkte del af byens kulturliv eller for den sags skyld politiker, spurgte mig, om man burde skrive:

”KULTURHOVEDSTAD  eller ”kulturhovedstad”?”

Det er der naturligvis ikke noget problem i.  

En kulturhimmel med skyer

Aarhus har virkelig gode kulturinstitutioner med gode folk i spidsen. Se blot på, hvad der sker på kunstmuseet Aros, som publikum kommer rejsende til fra det meste indland og det nærmeste udland.

Og se på Aarhus Teaters økonomiske succes, som er kommet i stand, efter at teatret gik i gang med en udpræget kvalitetsbetonet programlægning.

Og hvad sker der ikke af pragtfuldt i landets bedste klassiske koncertsal, Symfonisk Sal i Musikhuset?  Aarhus er en by med mange muligheder, som let kan forspildes, og netop i Symfonisk Sal er kulturhimlen ikke så blå, som man kan tro og kunne ønske. Problemet er den mørke sky over byen og ikke mindst over rådhuset, hvor der tilsyneladende er flertal for en manglende seriøs interesse for byens kulturliv, og hvor der hersker en uigennemtænkt forsigtighed med at investere i et af byens kulturelle flagskibe, Aarhus  Symfoniorkester. Derfor må der foreløbig sættes ironiske anførselstegn om Aarhus som kulturhovedstad.

Der driver også en mørk sky fra hovedstaden mod Østjylland. En østjysk kulturhovedstad skal ikke regne med tilskud fra ”kulturministeren”, selv om København fik flot med penge, da den var kulturhovedstad, og selv om regeringens negative holdning til en provinsby som kulturhovedstad ikke er så almindelig ude i Europa som herhjemme.

Debat uden floskler påkrævet

Den nødvendige diskussion om, hvad Aarhus må og skal gøre for at blive en god kulturhovedstad, kræver aktiv medleven og grundighed både af politikerne og borgerne og ikke en fortsættelse af den eksisterende udveksling af flosker efter recepten, at når de andre skal have, så skal vi også have. Det gælder om på forhånd at finde frem til, hvad indholdet skal være i en god kulturhovedstad, som både kan opdages også uden for Østjylland, og som bidrager til en øget lokal kulturel interesse.

Det er ikke tanken, at debatten primært skal foregå på denne blog. Dertil er den for speciel, da bloggen fortrinsvis henvender sig til en bestemt læserskare, som ikke mindst interesserer sig for klassisk musik. Men det kan være på sin plads her at konkretisere nogle fakta, som bør være fast forankret i debatten også i den større sammenhæng om kulturhovedstad Aarhus – så faren for anførelsestegn forhåbentlig kan forsvinde.

Festuge og kulturhovedstad er to ting

Der har været tanker fremme om et samarbejde kulturhovedstaden og festugen. Umiddelbart synes det naturligt at kombinere de to fester på den ene eller den anden måde. Men det er farligt. Aarhus Festuge har længe ikke været nogen kulturfest, men en byfest, som kvantitativt blot er større end de mange andre byfester landet over. Send blot det digert rodede, trykte festugeprogram ud i verden, og de omtalte negative anførelsestegn vil allerede blive placeret omkring Aarhus som kulturhovedstad.

Der er en afgørende forskel på at arrangere en fest som kulturhovedstad, der skal have international opmærksomhed, og som festuge, der skal have en bred lokal opmærksomhed. 

Som kulturhovedstad skal Aarhus give byens kulturelle attraktioner de bedste muligheder for at tiltrække og vise et udenbys og udenlandsk kulturpublikum det bedste, som dansk kultur formår i et program på flere sideløbende felter som musik, teater, udstillinger, sport etc.

Musikkens muligheder

Så til den klassiske musik og operaen. Den jyske Opera er en landsinstitution, og hvis man kan nå noget tilsvarende som i de seneste somre med Puccinis ”La fanciulla del West”, Korngolds ”Die tote Stadt” og ikke mindst Wagners ”Tristan og Isolde”, vil det være en kolossal gevinst at have med i programmet for kulturhovedstad Aarhus.

Aarhus Symfoniorkester har hjemme i Symfonisk Sal. Det er slået fast, at Aarhus her har landets bedste koncertsal, selvom landsdelsorkestrene i Odense og Sønderborg også har gode forhold, og Aalborg er på vej til endelig at få en specielt bygget koncertsal. Men de mange internationale kunstnere, som allerede har spillet eller sunget i Symfonisk Sal, har alle været udtalt glade for at optræde her. Lyden kommer naturligt ud, og det gør det til en speciel fornøjelse at være såvel musiker som tilhører her.

Akustikken har været med til at øge orkestrets musikalske formåen de seneste få år i Symfonisk Sal. For at skære det ud i klangpap: Aarhus Symfoniorkester har en musikerkvalitet, som er højere end langt de fleste orkestres i centraleuropæiske byer på Aarhus’ størrelse.

Men symfoniorkestret har stadig ikke den normale symfoniske størrelse. Det mærkes, men publikum kan leve med det til hverdag, fordi sal og musikere er fremragende. Men mange mulige gæstedirigenter kan ikke forestille sig at skulle arbejde med så relativt få musikere og siger på forhånd nej tak. 

Afslørende tal

Til de store orkesterværker skal der betales ekstra musikere, og det er der ikke penge til i det både for orkesterchef og publikum ønskede omfang. Hvis Aarhus Kommune, som sidder på symfoniorkestret, var lige så positivt indstillet som Odense Kommune, som altid har været foran, ville det se anderledes lyst ud også til kulturhovedstad-året 2017.

Til sammenligning har Sjællands Symfoniorkester 74 fast ansatte musikere, og Odense Symfoniorkester 73. I Aarhus må musikchef Palle Kjeldgaard kæmpe for at kunne bevare sine i øjeblikket 71 musikere, mens Aalborg Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester hver arbejder med 65 musikere.

Et andet forhold er kommunernes reelle tilskudsbeløb, hvor forskellene utvivlsomt vil vække forundring.   Aalborg Kommune betaler til sit orkester 26 millioner kroner, mens Odense når helt op på små 35 millioner kroner. Herimod står Aarhus med 23,1 millionen og heri er inddraget leje af Symfonisk Sal og administrationslokaler.  Og det beløb er der et stort antal flere borgere i Aarhus, som er med til at betale.

Det er fra anden side regnet ud, at hver borger i den større Aarhus by blot skal betale 35-40 kr. årligt, for at Aarhus vil komme op på Odenses tilskudskroner.

Hvad vil de næsten 12 millioner kroner ikke betyde kunstnerisk for Aarhus Symfoniorkester i hverdagen, men sandelig også, så orkestret på en værdig og bemærkelsesværdig måde vil kunne medvirke til, at Aarhus kan være en KULTURHOVEDSTAD – uden at nogen længere vil tænke på anførselstegn.

 Billede: Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus. Foto: Nikolaj Lund.